Sådan holder du dig sund på SU

Sådan holder du dig sund på SU

Sådan holder du dig sund på SU

Du er lige flyttet hjemmefra eller har måske boet for dig selv i nogle år som studerende på SU. Det har ofte enten stået på pasta med pesto eller en god frysepizza nede fra Fakta, men du bliver ved med at sige til dig selv, at du gerne vil leve mere sundt. Det er efterhånden lidt en udbredt misforståelse, at det at leve sundt kun er dyrt og uopnåeligt. Det kan sagtens lade sig gøre på SU og vi vil fortælle dig hvordan.

Køb færre, men gode madvarer

Det kan være en god idé først og fremmest, at lave en madplan til dig selv for en uge ad gangen. På den måde kan du få et overblik over, hvad du skal købe ind og hvordan du kan bruge resterende madvarer fra en ret fra dagen før til retter to-tre dage eller flere efterfølgende. Prioritér f.eks. at købe 3-4 sunde madvarer til én ret, hvoraf noget af det også kan bruges til de efterfølgende retter, du vil lave i løbet af ugen. På den måde sparer du både penge og får noget sundt mad samtidig.

Gå efter tilbud

Noget andet du kan gøre, er at gå efter tilbud når du handler ind. Start med at sætte et fast månedligt madbudget, så du ved hvor meget økonomisk plads du har. Find dernæst tilbudsaviser fra butikker omkring din bopæl, alle tilbudsaviser kan den dag i dag ses online ved hjælp ved at besøge butikkens hjemmeside.

Efter noget tid, så finder du hurtigt ud af hvad der kvalificere som et godt tilbud, og hvad der ikke er tilstrækkelig billigt. Hvis du eksempelvis finder billigt kød, så køb så meget som butikken tillader, og frys det, så du altid har det liggende – det betaler sig i sidste ende. Hvis du vil gå et skridt længere, så kan vi varmt anbefale at blande kødet med grønsager, da man bliver hurtigere mæt af mindre mængde af kød, og prisen på grønsager er som regel ret attraktiv. Hvis du eksempelvis skal lave pasta og kødsauce, så bland rigelig mængder af gulerødder sammen med oksekødet. Det resulterer i en kødsauce med mere smag, og samtidig et mindre behov for kød, så en pakke oksekød kan hurtigt ende med at holde et par gange, fremfor én enkelt dag. Hvis du har købt kødet på tilbud, så kan du altid opdele pakken i forskellige fryseposer. Altså, hvis du køber 500 gram oksekød, så opdel det i 2 fryseposer af 250 gram. Så du nøjes med 250 gram næste gang du laver kødsauce. 

Træn derhjemme eller i det fri

Hvis du ikke har råd til fitness, kan du nemt træne derhjemme eller i det fri. Der findes mange magasiner, hvor du kan finde oversigter og forklaringer af øvelser, man kan lave derhjemme. Men hvis du foretrækker, at se øvelserne blive fremført for dig, kan du benytte dig af YouTube til at finde frem til nogle træningsvideoer til hjemmetræning, som du finder relevant for dig. Der kan du finde træningsvideoer, hvor der eksempelvis kun er fokus på, at træne ét bestemt område af kroppen, såsom maven. Du kan også begynde at løbe nogle små ture ad gangen udenfor, men hvis du ikke har nemt ved at gøre det alene, kan du eksempelvis tilmelde dig en løbeklub og samtidig skabe dig nogle nye kontakter den vej.

Links du kunne finde relevante

https://dk.formulaswiss.com/

https://www.netdoktor.dk/

http://www.helseshoppen.dk/