Sådan finder du et godt studiejob
Det kan godt være svært at få det hele til at hænge sammen økonomisk, når man er studerende. Ens husleje, telefonregning og mad skal betales, og så vil man jo også gerne have råd til at kunne drikke en øl i ny og næ. Det er ikke meget, der er tilbage af budgettet, når alle de nødvendige ting er betalt. Derfor kan det være en god idé at finde et godt studiejob. Det kan både være godt for din fremtidige karriere, og det hjælper også på økonomien. Det kunne blandt andet gøres gennem Handyhand, som er en meget fleksibel måde for eksempelvis studerende at søge arbejde på.
Hvordan starter du din jobsøgning?
Det er altid en god idé at begynde at tænke i studiejobs allerede fra starten af din uddannelse, da du forbedrer dine muligheder på arbejdsmarkedet ved endt uddannelse. Et studiejob kan hjælpe din karriere i gang og opbygge et netværk for dig. Du bør derfor nøje overveje, hvad der interesserer dig. Hvad finder du spændende, og hvad er dine kompetencer? Disse overvejelser er første skridt i jobsøgningen, og kan hjælpe dig med at finde frem til, hvad du vil have ud af dit studiejob. Næste skridt kan være at benytte dig af dit netværk på studiet. Det kan være, at nogle af de ældre studerende, dine holdkammerater, dine tutorer eller vejledere kender til de studierelevante jobs. De kan måske fortælle dig hvilke virksomheder, der søger, og hvor man kan søge dem henne. Der findes mange forskellige jobportaler for ledige studiejobs såsom Jobindex, individuelle universiteters jobbanke og Handyhand.
Hold din LinkedIn opdateret
Det er bestemt også en god idé at holde sine egne sociale platforme opdateret. Dette gælder især LinkedIn. Her bliver der nemlig ofte slået stillingsopslag op fra diverse private og store virksomheder, som mangler en studentermedhjælper. I den forbindelse er det vigtigt, at din egen profil er opdateret og viser, hvem du er og alle dine faglige kompetencer. Du skal gøre det nemt for arbejdsgiveren at se, at du er den bedste kandidat. Og din profil skal kunne klare at blive undersøgt af arbejdsgiveren. Ser du et stillingsopslag, er det en god idé at tage kontakt til arbejdsgiveren. Det kan du gøre med et opkald, hvor du spørger ind til stillingen. Det kan være spørgsmål, der drejer sig om selve virksomheden eller spørgsmål til selve stillingen. Her kan du vise interesse og engagement i virksomheden, og samtidig få en fornemmelse af virksomheden og arbejdsgiveren. Her kan du også vise arbejdsgiveren, at du er klar til at gribe alle de muligheder, der byder sig. Selvom du “kun” har erfaring fra at være serviceassistent i Fakta eller at være en hurtig bartender, er det bestemt ikke et minus.
Sørg for at have et godt CV og brug god tid på din ansøgning
Det er vigtigt, at du bruger god tid på din ansøgning og forbereder dig godt på en jobsamtale. Derfor skal du være helt klar omkring dine kompetencer og din faglige profil. Du skal gøre dig helt klare overvejelser om, hvad du kan tilbyde en eventuel arbejdsgiver. Når du er bevidst om dette, er det også nemmere for din arbejdsgivere at se dem i dig. Selvsikkerhed og selvbevidsthed kan du komme langt med. Det handler nemlig om at overbevise sin arbejdsgiver om, at man er den rette kandidat. Har du overbevist dig selv om dine kompetencer, er du kommet langt med at overbevise din potentielle arbejdsgiver også. Der er ikke andet for end at komme i gang med at udforske diverse jobportaler.