Sådan får du et fedt studieliv på en SU

Sådan får du et fedt studieliv på en SU

Skal du i gang med at studere efter et sabbatår, hvor du måske har arbejdet fuldtid og tjent en masse dejlige penge? Så gruer du sikkert over at skulle skære drastisk ned for dit forbrug, hvis du samtidig skal have råd til nye bøger og komme på ferie en gang imellem. Derudover er du måske netop flyttet hjemmefra, så du ikke længere lige kan låne af far og mor, og derudover skal i gang med at betale husleje. Det kræver en tilvænning og en omlægning af din økonomi og forbrugsvaner. Herunder har vi samlet en række gode råd til, hvordan du alligevel kan få alle tiders studieliv på trods af dine økonomiske begrænsninger på en SU:

Søg legater og fondsmidler

Ofte forbinder man legatsøgning med et kommende udlandsophold, hvor man ofte selv skal stå for underhold og eventuelt en del af deltagerbetalingen. Når man så samtidig ikke får penge ind fra sit studiearbejde under opholdet, kan det hurtigt blive svært at overleve på sin SU, hvis man ikke får en håndsrækning i form af et legat eller fondsmidler. Men du behøver ikke have et forestående udlandsophold for at søge legater og fondsmidler – en del legater henvender sig til studerende, der blot har brug for hjælp til at købe en ny computer eller andre større investeringer under studietiden. Det er desuden ikke alle legater, der kræver dokumentation på eller har krav om, at du bruger pengene til et bestemt formål. Så hvorfor ikke se, om du kan supplere dit SU budget med et legat? Læs mere om, hvilke legater der findes og ansøgningskrav på legatbogen.dk.

Brug dit studiekort

Studierabatter er guds gave til studerende. Der er mange penge at spare ved at huske at bruge sit studiekort. Du kan få studierabatter på alt lige fra frisørbesøget til flybilletter. Sørg for at spørge efter studierabat, før du betaler. Du får et studiekort fra din uddannelse, som du kan bruge til at opnå studierabatter i Danmark, men derudover kan du også bestille et internationalt studiekort hos eksempelvis ISIC, så du også kan få rabatter i udlandet.

Udnyt rabatter gennem din a-kasse og fagforening

Som studerende kan du blive gratis medlem af en a-kasse og fagforening, og det er godt givet ud at melde sig ind tidligt på dit studie for udover at give rabatter til fitness abonnementer og bankaftaler, kan du også få kompetencegivende kurser hos din fagforening. Kurser, som du ellers normalt skal betale mange penge for.

Ofte er der en fagforening og a-kasse, som henvender sig specifikt til din branche eller profession – disse laver arrangementer, der er særligt kompetencegivende for din uddannelse. Brug lidt tid på at sætte dig ind i, hvad de forskellige fagforeninger og a-kasser kan tilbyde deres medlemmer. Hos billigakasseguide.dk får du et godt overblik over udvalget af a-kasser, samt deres betingelser og tilbud.