Recession festival i Århus

Recession festival i Århus

Fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november afholdes den populære Recession festival i Århus.
Recession er en festival der har været afholdt i 8 år og som har sin base i Århus. Festivalen har som formål at give en anderledes og unik koncertoplevelse. Folkene bag festivalen fokuserer på forandring og nytænkning og ønsker at samarbejde på tværs af genre og interesser. De forsøger desuden at have et særligt fokus på niche musik, hvilket betyder at de præsenterer nogle bands der ligger uden for mainstream indenfor deres genre. Festivalens primære musikgenre vil være rock, elektronisk og hip hop. Koncerterne er spredt ud mellem de tre cafeer Katapult, Pakhuset, og Cafe Pustervig. Disse aftener byder hver af cafeerne på et unikt og kontrastfyldt program med navne som Dälek, Mani Spinx, Sometime, Maria Timm, Spejder robot, Electrojuice, Deathline og MANGE andre. Se hele programmet her Hvis du vil have billet til begge dage kan du købe den på gaffabillet til 200 kr. Hvis du derimod er interesseret i en éndagsbillet kan den enten købes i døren eller i 1000 ting, jægergårdsgade 20 for 120 kr. desuden kan du købe en enkelt billet til én cafe og forestilling til 60/80 kr.