Overlevelsesguide til den studerende

Overlevelsesguide til den studerende

Når man er studerende og på SU, er der en række små tips og tricks, man skal kende til, for at kunne få en normal hverdag til at fungere. Det gælder både økonomisk set, men også i forhold til helt generelle ting, der gør hverdagen nemmere og federe som studerende.

 

Find en billig lejlighed

Det er en fordel, hvis man kan være så heldig, at finde en billig lejlighed eller et værelse, som man kan bo i. Hvis man bor i en billig lejlighed eller et værelse, har man mange flere muligheder som studerende, og kan måske have råd til byture og shopping også. Kælderlejligheder og kollegieværelser er oftest de billigste alternativer. Man skal dog huske, at være opmærksom på, at lejligheden eller værelset ikke indeholder svamp og fugt, da man på sigt vil blive syg af det, og derfor må ud og investere i depositum og husleje til en ny lejlighed. Man skal samtidig på forhånd gøre op med sig selv, om man gerne vil bo sammen med andre eller alene. Hvis man er mest hooked på, at bo sammen med andre, kan det være en god idé, at indlogere sig i et værelse i en lejlighed, hvor man har en eller flere roommates. På den måde kan man også være heldig, at skabe sig nogle nye venskaber, som især er gavnligt, hvis man slet ikke kender nogen i den by, som man studerer i.

 

Få en hobby ved siden af studiet

Det kan godt være hårdt bare at være studerende og læse hele tiden, men man skal også huske at give sig selv tid og plads til at lave andre ting, som giver noget livsglæde. Det kan fx være et studiejob, som er studierelevant og interessant, hvor man samtidig lærer nogle nye mennesker at kende. Hvis det med ’job’ dog ikke lige lyder som ’livsglæde’ for dig, kan man i stedet prøve at finde en hobby, som man gerne vil gå til. Det kan være, at du altid har drømt om, at lære at spille guitar, og nu har du chancen for det. Det kan også være, at du er interesseret i at lære en ny sportsgren, og måske vil prøve kræfter med svømning eller badminton. Hvis du er i de mere kreative hjørne, hvor du gerne vil udfolde dine kunstneriske evner, kan du eventuelt starte på et male- eller tegnekursus. Sørg dog for at lave lidt research på forhånd om, hvor du kan få den billigste og bedste undervisning.  

 

Deltag i undervisningen og forelæsningerne

Universitetet er ikke ligesom gymnasiet, hvor man får en markering for fravær, medmindre man på universitetet har obligatorisk mødepligt til et valgfag. Derfor er universitetet meget selvstændigt på den måde, så man selv må huske, at møde op til undervisningen eller forelæsningerne. Det kan måske lyde som et overflødigt punkt, som du måske også vælger at springe over, når du læser dette, men for din egen skyld, er det en god idé at møde op til hver eneste undervisningstime. Det er en god idé at møde op til undervisningen, da man ofte vil få opgaver, som man løser i grupper eller selvstændigt, og samtidig kan være brugbare til eksamen. Man kan derfor risikere, at misse vigtige ting fra undervisningen en enkelt gang, som man måske kan blive spurgt om til en eksamen.

 

Få råd til studiebøger

Hvert semester skal man bruge penge på studiebøger, som snildt kan komme op og runde de 1500 pr. semester. Det afhænger dog af, hvilket studiet man går på, hvor mange bøger man skal have, og hvor dyre de er. For at spare lidt på udgifterne til sine studiebøger, kan man blandt andet vælge at sælge sine gamle studiebøger, hvis man ikke skal bruge dem mere. På den måde tjener man lidt penge ind igen, så man har råd til at købe nye studiebøger. Dette kan man gøre gennem de ofte allerede oprettede Facebookgrupper, som er tilpasset salg og køb af studiebøger indenfor bestemte områder og fag. Hvis man derefter stadig ikke har råd til alle de studiebøger, som man skal bruge, kan man vælge at tage et lån.