Nye former for praktik

Nye former for praktik

Iværksætterpraktik, praktik i det virtuelle rum og projektarbejde i virksomheder kan være på vej i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne som supplement til den traditionelle arbejdspladspraktik.
En række erhvervsrettede videregående uddannelser forventer at få svært ved at skaffe et tilstrækkeligt antal praktikpladser til deres studerende. En løsning er at tilrettelægge praktikken mere fleksibelt og i højere grad benytte andre former for praktik end den traditionelle arbejdspladspraktik. Det viser en ny undersøgelse, ”Praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser”. Cirka halvdelen af de deltagende uddannelser i undersøgelsen har eller forventer at få vanskeligt ved at skaffe praktikaftaler til alle studerende. Hovedårsagerne er den økonomiske afmatning i kombination med det stigende optag. Uddannelsesstederne er optimistiske med hensyn til at finde på løsninger, der kan tilvejebringe det nødvendige antal praktikaftaler, og idérigdommen er stor. Det gælder både i forhold til at bruge de studerendes egne netværk, at holde kontakt til tidligere studerende, der nu arbejder i sektoren, systematisk samarbejde med relevante aftagere, udarbejdelse af relevant informationsmateriale og lignende. Praktikkens primære formål er, at den studerende kommer til at arbejde med en fagligt relevant problemstilling, der er umiddelbart og direkte forankret i det arbejdsmarked, den studerende skal arbejde i som færdiguddannet. For mange uddannelser er det ensbetydende med arbejdspladspraktik, men nogle uddannelser har valgt at benytte andre former for praktik, for eksempel projektarbejde i virksomheder, iværksætterpraktik, praktik i det virtuelle rum med videre. På baggrund af undersøgelsen vurderes det i rapporten, at udfordringen med at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan medføre en større udbredelse af forskellige praktikformer. Undervisningsminister Bertel Haarder har læst undersøgelsens resultater med interesse. Han pointerer, at sammenhængen mellem teori og praktik er et væsentligt varemærke for de erhvervsrettede videregående uddannelser. ”Det er helt centralt, at alle virksomheder er med til at sikre de nødvendige praktikpladser. Det gøres kun ved at sikre sammenhæng mellem uddannelsernes teori og praksis. Det er derfor helt i virksomhedernes egen interesse at medvirke til at løfte denne opgave. Vi skal ikke låse os fast i den traditionelle praktikform, men være åbne over for andre former for virksomhedspraktik, der kan være med til at sikre, at alle studerende får en praktikplads.” Baggrunden for praktikundersøgelsen er, at praktik blev obligatorisk i erhvervsakademiuddannelserne per 1. august 2009, og at der blev indført et minimum for varigheden af praktikken i både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Rapporten har haft til formål at sætte fokus på det nye krav om obligatorisk praktik, herunder at give et statusbillede af de erhvervsrettede videregående uddannelsers arbejde med praktik. Endvidere har det været et mål at bidrage til vidensdeling på tværs af institutioner og uddannelser i relation til praktikken. Den 8. februar holder Undervisningsministeriet en konference om praktik i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Her drøftes blandt andet konklusionerne i rapporten, og der bliver sat fokus på muligheder og udfordringer i forbindelse med praktik, herunder tilvejebringelse af praktikaftaler, forskellige praktikformer, praktik i udlandet, it-understøttelse af praktikken og kvalitetssikring af praktikforløb.

Fakta

* Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er allerede kendetegnet ved at være en kombination af teoretisk og praktisk viden, som erhverves både på en uddannelsesinstitution og i professionens praksis. * For mange uddannelser medfører det nye lovkrav ingen ændringer. For nogle medfører det en udvidelse af praktikkens omfang, og for andre medfører det indførelse af praktik som noget nyt i uddannelsen. * Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Rambøll Management Consulting. Rambøll Management Consulting har efterfølgende udarbejdet rapporten. Kilde: Undervisningsministeriet