Eksamen med adgang til internettet. Det er så revolutionerende, at BBC i denne uge besøgte et af de 14 danske gymnasier, der nu som de første i verden åbner for eksamener med adgang til internettet.

BBC besøgte i denne uge Greve Gymnasium for at vise, hvordan danske gymnasieelever nu har mulighed for at bruge internettet til eksamen. Det er en historie, der er blevet bragt på flere af den engelske mediekoncerns tv-kanaler, hjemmesider og radiostationer. Nærum Gymnasium er et af de øvrige gymnasier, hvor eleverne kan bruge internettet til eksamen. Her bliver eleverne ikke længere taget for snyd, hvis de klikker sig ind på Google, Facebook eller Wikipedia under dansk-, samfundsfags- eller matematikeksamen. I øjeblikket gennemfører Undervisningsministeriet forsøg med eksamensopgaver med adgang til internettet på otte gymnasier og seks handelsgymnasier i fagene dansk, matematik og samfundsfag samt afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi. Der er planen, at alle gymnasier skal have eksamener i de pågældende fag med adgang til internettet fra 2011.

Googler baggrundsinformationer

To 3.-g-klasser fra Nærum Gymnasium prøvede kræfter med den digitale eksamensform, da de den 30. oktober var til skriftlig prøve i dansk. I en af opgaverne skulle eleverne analysere og fortolke en novellefilm af Alexander Kølpin. Med adgang til internettet kan eleverne eksempelvis klikke sig ind på Google eller Wikipedia og finde baggrundsinformationer om Alexander Kølpin. Opgaven skal relateres til relevante faglige mål, som bedre kan opfyldes med internetadgang end uden. Desuden må opgaven konstrueres, så den for eksempel ikke indeholder enkle spørgsmål med enkle svar, men består af mere komplekse og sammenhængende spørgsmål. Dansklærer ved Nærum Gymnasium Gunvor Aggergaard Mikkelsen ser det som en naturlig og positiv udvikling, at eleverne nu har adgang til internettet under eksamen. ”Med denne eksamensform trækker man virkeligheden ind i skolen. Eleverne bruger jo diverse digitale opslagsværker, når de til daglig laver deres lektier hjemme på værelset, så hvorfor skal vi ikke gøre eksamen så virkelighedsnær som muligt?” siger hun.

Er opmærksom på snyd

Risikoen for snyd er til stede, når eleverne har direkte adgang til alverdens digitale opslagsværker. Men med et tekstgenkendelsesprogram vil snyderi blive opdaget. Elevernes afleveringer bliver kørt gennem programmet, som reagerer, hvis den genkender elevens tekst fra internettet. ”Vi er opmærksomme på snyd. Tekstgenkendelsesprogrammet slår ud, hvis det genkender fire ord i samme rækkefølge som en tekst på internettet. Og så må eleverne ikke kommunikere med hinanden. Chat og e-mail-korrespondance er bandlyst, og bliver det opdaget, bliver de naturligvis bortvist,” siger Gunvor Aggergaard Mikkelsen.

Danmark har it-førertrøjen på

Adgangen til internettet ved eksamen kendes ikke andre steder i verden. Steen Lassen, som er projektleder for forsøget, mærker stor interesse fra andre lande. Interessen har medført et pænt antal udenlandske invitationer til Steen Lassen om at bidrage til konferencer. ”I Danmark har vi en lang tradition, også før brugen af it, for at lave eksamensopgaver, der mere tester forståelse end udenadslære. Vi vil hellere have eleverne til at anvende den viden, de har, frem for blot at gentage den. Denne måde at tænke opgaver på gør det oplagt at anvende it til daglig og til eksamen,” siger Steen Lassen og fortsætter: ”Denne eksamensform betyder også, at vi kan stille mere virkelighedsnære og komplekse opgaver. Begrænsningen i de hidtidige opgaver har været, at informationssøgning ikke har været mulig, selv om det er en væsentlig studieforberedende kvalifikation at søge, vurdere og præsentere information. Ved at åbne for adgangen til internettet under skriftlig eksamen kan vi også få den dimension med og skabe større overensstemmelse mellem den daglige undervisning og eksamen.”

Elever glade for adgangen

Tilbage på Nærum Gymnasium sidder Martin Hoffmann, Kamilla Hilsbo og Magnus Vinther og puster ud efter en fem timer lang danskeksamen. De er enige om, at adgangen til internettet er en faglig fordel. ”I min opgave skulle jeg skrive en kronik om energiselskabet Vattenfalls klimakampagne. Her brugte jeg internettet til at finde informationer om Vattenfalls sammensætning og opbygning, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg sad derhjemme. Adgangen gør, at opgavebesvarelserne bliver mere perspektiverende, fordi det med dette forsøg er lovligt at klikke sig frem til alverdens informationer,” siger Martin Hoffmann. Efter den endelige eksamen med adgang til internettet i juni 2010 træffer Undervisningsministeriet beslutning om en fortsættelse af forsøget og eventuel udvidelse til andre fag. Kilde: Undervisningsministeriet