På bare tre år er brugen af Ny mesterlære steget med 108 procent. Succesen med ordningen blev omdrejningspunktet, da 250 repræsentanter fra uddannelsesverden var samlet for at sætte fokus på praktiske veje til erhvervsuddannelserne.

For bagerlærling Jacob Dam ville en traditionel grunduddannelse være malplaceret. Som søn af en bagermester vidste han, at han ville være bager og insisterede på at få dej mellem hænderne, da han var færdig med folkeskolen. Derfor benyttede han sig af ordningen Ny mesterlære, der er steget med galopfart. I løbet af de seneste tre år er ordningens brugere steget fra 1.591 i december 2007 til foreløbigt 3.316 målt i september 2009.

Ny Mesterlære giver Jacob dej mellem hænderne

Jacobs historie blev fortalt, da 250 repræsentanter fra Erhvervsskolernes elevorganisation, virksomheder, UU- og jobcentre, grund- og erhvervsskoleområdet mødtes til konferencen ”Ny mesterlære og andre praktiske veje til erhvervsuddannelserne” i DGI-byen i København, den 2. december. Her skulle de udbrede kendskabet til de gode eksempler, der kan få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Det særlige ved Ny mesterlære er, at den indledende del af uddannelsen – grunduddannelsen – gennemføres som grundlæggende praktisk oplæring i virksomheden. I Jacob Dams tilfælde betød det, at han fik dej mellem hænderne fra dag ét. Han ser tre årsager til, at ordningen tiltalte ham. ”Jeg havde meritgivende fag til grundforløbet. Min far er bager, og jeg har derfor fået et indgående kendskab til håndværket fra barns ben og selvfølgelig fordi, jeg var helt sikker på, at jeg ville være bager. I mit tilfælde ville et grundforløb være skudt helt ved siden af,” fortæller Jacob Dam.

Succes med Ny mesterlære

Uddannelseskonsulent ved Uddannelsesnævnet, Birgit Thorup, fortæller, at der var stor modstand til ordningen, da den startede i 2006. Men med tiden er stemningen vendt. Ifølge Birgit Thorup skal det ses i lyset af ordningens store tiltrækningskraft. ”Da vi oprettede ordningen, troede mange, at den kun henvendte sig til de allermest skoletrætte og bogligt svage elever, men nu er stemningen vendt. Alle grupper af unge studerende bruger den, ligesom alle kan få brug for at erstatte grundforløbet med Ny mesterlære,” siger Birgit Thorup. Hun henviser til en undersøgelse, der viser, at studerende, der har erstattet grundforløbet med Ny mesterlære, har ligeså store chancer for job efter endt uddannelse som dem, der har fuldt en grunduddannelse. Noget man ellers frygtede ville se omvendt ud, da ordningen trådte i kraft.

Ud i den virkelige verden hurtigst muligt

Jacob Dams mester, Erik Ellitsgaard, ser ordningen som en klar force. Ifølge ham er det vigtigt, at elever i hans fag hurtigst muligt får praktisk arbejde mellem hænderne. ”Bagerprofessionen er et meget praksisorienteret fag, hvor eleverne ikke behøver mange boglige færdigheder. Eleven skal hurtigst muligt ud i den virkelige verden, så de får håndværket mellem hænderne, hvilket Jacob har fået mulighed for med Ny mesterlære” siger Erik Ellitsgaard.

Fra not to hot

Undervisningsminister Bertel Haarder gav også Ny mesterlære rosende ord med på vejen på konferencen. ”Det var en fryd at indføre Ny mesterlære i 2006. Konferencen er et godt eksempel på, at forbeholdene er forduftet. At ordningen er gået fra ”not to hot” – med masser af positive fortællinger fra skoler og elever,” sagde ministeren. Tilbage står spørgsmålet om Ny mesterlære kan få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Ja, mener Birgit Thorup, der håber, at ordningen kan smitte af på andre dele af skolevæsnet. ”Jeg mener, at den praksisnære undervisning skal fylde langt mere i skolerne. Det kan fastholde mange unge, der eksempelvis er skoletrætte og som egentlig bare gerne vil ud at arbejde. Forhåbentlig er der mange skoler, der vil lade sig inspirere af Ny mesterlære,” siger Birgit Thorup.

Fakta

Ordningen henvender sig til: * Unge, der gerne vil prøve sig selv af for at se, hvad de kan i praksis. * Unge, der er skoletrætte og hellere vil i arbejde - men som kan se fordelene ved at få en uddannelse. * Unge, der kender jobområdet og måske allerede har konkrete erfaringer. * Virksomheder, der gerne vil have eleverne mest muligt i virksomheden og gerne vil tage et større ansvar for oplæringen. * Virksomheder og unge, der kender hinanden - for eksempel fra tidligere ansættelsesforhold. Kilde: Undervisningsministeriet