Kom væk fra mobilskærmen – 3 gode råd
Vi kender godt selv det med at sidde klistret foran skærmen. Vi ser en masse videoer, og pludselig kan vi slet ikke klikke væk. Men det er bevist, at det ikke er godt for hjernen at sidde for meget foran skærmen. En artikel fra Zetland viser også, at danske børn har Europarekord i skærmtid. Så hvordan bliver vi bedre til at kigge væk fra skærmen?
Tjek din skærmtid
Først skal du gøre én ting. Alt efter om du har iPhone eller Android, skal du gå ind på enten ’Skærmtid’ eller ’Digital balance’. Herinde tjekker du, hvor lang tid du bruger. Av. Det var måske mere, end du havde regnet med. Nu hvor du er blevet skræmt væk, må vi hellere fortælle, at du ikke er den eneste. Og at der er en måde at blive bedre på.
Sæt nogle grænser
Når vi ender med at have meget skærmtid, er det ofte, fordi vi bare gør det. Altså vi gør det uden omtanke. Hvis du ved, at din skærmtid er helt oppe at køre pga. f.eks. Instagram eller YouTube, så sæt nogle tidsgrænser for det. Du kan både sætte grænser for, hvor lang tid du må bruge, men også hvornår du må bruge appen. Hvis du slet ikke kan holde det, er det måske en god idé at slette appen for en stund.
Læg din telefon i en kasse
En god måde at undgå at blive distraheret af din telefon er simpelthen ved at få den så langt væk fra den som muligt. Læg den i en kasse eller i soveværelset, så du altid fysisk må gå hen til den, hvis du skal tjekke din telefon. Det er nemlig en rigtig dårlig vane altid at have den i lommen. Det betyder, at når du er sammen med andre i en social sammenhæng, så tager du ikke din telefon op hele tiden.
Tag ud og oplev
En anden god idé er at distrahere dig selv. Tag ud og udforsk og få tankerne væk fra den pokkers mobil. Vi har her på Studenterguiden f.eks. lavet en guide til hvad du kan lave i påsken for at give noget inspiration til, hvad du kan opleve. Det er i hvert fald en god idé at få ledt tankerne hen mod noget andet. Desuden kommer du nok mere til at huske tilbage på, da du hyggede dig med vennerne, end dengang du kiggede konstant på din telefon. Hvis du er fra Odense, har vi specifikke tips til, hvad du kan lave om sommeren.