Hvad er en personlig træner?
Som studerende er timerne få og et fritidsjob er der knapt tid til. Derfor er det vigtigt, at finde et job, hvor timeprisen er høj og arbejdstiden er fleksibel.
Som personlig træner vi du ofte blive aflønnet pr time og til et timeløn, der langt overstiger jobbet på tanken eller ved kassen i Bilka.
Det kræver naturligvis også lidt mere og du vil ofte skulle på et 6 ugers kursus eller deltage i intern oplæring, før du begynder at få den høje timeløn.
I Danmark benyttes personlige trænere i alle de større kæder, men et nyt tiltag ved navn Fortius Fitness har bredt sig over hele Danmark de sidste 2 år.
Her trænes kun med personlig træner og det er helt særlige tilpassede forløb, hver klient får skræddersyet over en længere periode.
Om få uger åbner de nyt center for personlig træning i Fredericia og der vil de hurtigt komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft.
Herunder kan du læse nærmere omkring jobbet som personlig træner.
Hvad er en personlig træner?
En personlig træner er en uddannet træner, som du har et eller flere forløb med af længere eller kortere tid. Som regel inkluderer et forløb både kost og træning, men det kan også blot koncentrere sig om træning, såfremt du ønsker dette. Den personlige træner lægger et eller flere træningsprogrammer til dig, som du enten udfører alene, eller som træneren træner dig igennem sammen med dig. Hvis en kostplan er inkluderet i forløbet, får du også en sådan af din personlige træner. Under forløbet evaluerer og sparrer I løbende, så der holdes øje med din fremgang.
Hvad kan en personlig træner?
En personlig træner kan hjælpe dig med at opnå de mål, du drømmer om, at tabe de sidste kilo, få dig i dit livs form eller at øge din muskelmasse. Træneren ved noget om både kost og træning og kan derfor planlægge et forløb til dig, hvor begge ting indgår. En personlig træner kan også holde øje med din fremgang, så I er sikre på, at det går den rette vej, ligesom træneren kan justere nogle punkter, hvis dette ikke er tilfældet. Træneren udformer en unik kostplan og et unikt træningsprogram ud fra dine ønsker og behov, som passer ind i din hverdag.
Hvis du selv ønsker en personlig træner
Du skal vælge en personlig træner, hvis du ønsker støtte i kampen mod at nå dit mål, og hvis du har brug for at have én med på sidelinjen under i processen. Derudover kan en personlig træner være med til at opretholde din motivation, hvis denne forsvinder undervejs, som det ofte kan være tilfældet, når man påbegynder et vægttab eller en livsstilsændring. Den personlige træner kan give dig vejledning og gode råd, som gør din vej mod målet lettere og mere overskuelig. En personlig træner er derudover en god idé, hvis du vil være sikker på at komme ud af døren, og hvis du vil undgå at bruge unødvendige timer i fitnesscenteret, hvor du ikke træner korrekt eller intensivt nok. Med en personlig træner undgår du nytteløs træning og får derudover en stor mængde viden og erfaring, som du kan tage med dig videre, når forløbet er slut.
Hvilken personlig træner skal du vælge?
Der findes mange personlige trænere, som har forskellige kompetenceområder. Alle personlige træner har deres unikke område, hvorfor det er en god idé at undersøge, hvad du ønsker, før du vælger. Nogle trænere har fokus på vægttab, mens andre har fokus på minimeringen af skader, muskelvækst eller genoptræning. Hvis du eksempelvis godt kan lide at dyrke yoga eller boksning, kan det være en fordel at vælge en instruktør, der har erfaring med dette, da det skal være sjovt at træne, hvis du skal kunne opretholde motivationen over en længere periode.
Vigtig at huske på
Titlen “personlige træner” er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at hvem som helst kan betegne sig selv som værende personlig træner. Derfor er det vigtigt at vælge en personlig træner, der er uddannet, og som har en solid faglig baggrund. Mange personlige trænere er autodidakte eller har en uddannelse, der blot har taget dem få timer, hvorefter de betegner sig selv som personlig træner. Disse skal du undgå. Det er vigtigt at vælge en personlig træner med en uddannelse i bagagen, så du er sikker på, at træneren ved, hvad denne foretager sig, da det ellers kan få konsekvenser for dig i sidste ende. Når du vælger en personlig træner med en uddannelse bag sig, er du sikker på, at denne kender til kroppens anatomi og derfor kan tilpasse øvelser og programmer ud fra din krops tilstand.