Helmet på Voxhall

Helmet på Voxhall

Torsdag den 22. januar kl. 21 besøger det amerikanske post-hardcore rockband Helmet Voxhall, og vil desuden få support af Totimoshi.
Det amerikanske band blev dannet helt tilbage i 1989 af Page Hamilton og har siden da, været til stor inspiration for den hårde metal og rock scene. Page Hamilton kom oprindeligt til New York for at studere jazz, men blev stærkt fascinerede af Sonic Youth, Killing Joke og Big Black, som inspirerede ham til at danne bandet Helmet. Bandet blev hurtigt den amerikanske østkysts svar på en undergrunds-sensation. Helmet er mest kendt for sin banebrydende karakter, og har haft videoer kørende på MTV og desuden haft deres musik på flere soundtracks. Bandet gik fra hinanden i 1999 men fandt heldigvis sammen igen i 2004, og udgav albummet ”Monochrome” i 2006. Billetterne til denne aften koster 180 kr. og kan købes på Ebillet.