Har jeg brug for en a-kasse som studerende?
Annonce
Som studerende fokuserer du formentligt rigtig meget studiet og de aktiviteter der hører med som social studerende. Dette er helt forståeligt, da det fylder meget. Der er meget at læse, mange forelæsninger og eksamensperioder med stress. Tiden du studerer, fylder så meget, at du sjældent tænker på, hvad der skal ske når du dimitterer. Der er dog en masse fordele ved at tage stilling til tiden efter studiet og sikre dig selv. Læs med herunder og forstå, hvorfor en a-kasse er vigtig -også for dig som studerende, så du ikke ender på røven så snart du er færdiguddannet.
Hvis du ikke kan finde job med det samme
En a-kasse er til for at sikre dig økonomisk under ledighed. Dette kan for manges tilfælde ske gennem sygdom, men også i høj grad efter endt studie. Når du dimitterer, så er du ej længere berettiget til SU og derfor modtager du ikke længere en offentlig ydelse. Ved at være medlem af en a-kasse, kan du i denne periode få udbetalt dagpenge. Du skal have været medlem af en a-kasse et år forud for at du skal bruge denne, derfor er det altså meget vigtigt, at du melder dig ind allerede i dag, for ellers står du uden indkomst efter uddannelsen og skal derfor søge om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, alt afhængig af din alder.
Husk en fagforening
Der er en udbredt forvirring om, hvad forskellen på fagforening og en a-kasse er. A-kassen støtter dig økonomisk og fagforeningen støtter dig juridisk. Fagforeningerne forhandler overenskomster, som beskæftiger sig med løn -og arbejdsforhold. Nu tænker du; hvis ikke jeg har et arbejde, hvad skal jeg så bruge dette til? Du kan i høj grad stadig benytte dig af fagforeningerne. Her hjælper de dig nemlig med CV-skrivning og kurser, som kan styrke dit CV. Fagforeningen er altså en slags mentor og beskyttelse for dig og kæmper for dine rettigheder.
Hvilke skal jeg melde mig ind i?
Der er mange a-kasser og fagforeninger derude, så det er ikke nemt at skulle finde rundt i systemet. Det kan faktisk føles som en nål i en høstak at finde den a-kasse og den fagforening, som matcher din uddannelse. Det er nemlig centralt at finde en fagforening og a-kasse, der understøtter din profession. Læser du eksempelvis til socialrådgiver, så vil det være fornuftigt at melde sig ind i Dansk socialrådgiverforbund. Ved at finde en organisation som matcher dig, vil foreningen vide, hvilke arbejdsforhold de skal tage højde for og, hvordan man korrigere rundt i det arbejdsmiljø.
Koster det ikke mange penge?
Som studerende er din pung langt fra tung. Oftest er den faktisk helt tom. Derfor er der mange, som ikke melder sig ind i hverken a-kasse eller fagforening, fordi medlemskaber ofte har en økonomisk bagside. Som studerende har du dog en fordel. De fleste a-kasser og fagforeninger tilbyder gratis medlemskab til studerende under 30 år. Derfor har du altså ingen undskyldning. Meld dig ind i dag, så du kan få maks udbytte og være sikret mod ledighed, som nyuddannet eventuel erhvervserfaring.