Gymnasier og andre tidligere amtslige undervisnings institutioner får lov at købe deres bygninger til favorabel pris. Samtidig anvendes 1,7 milliarder kroner til at udbedre vedligeholdelsesefterslæb og udligne forskelle i lejemål og elever.

De tidligere amtslige undervisningsinstitutioner, gymnasier, hf-centre, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler samt sygepleje- og radiografskoler, får nu tilbudt at købe de ejendomme, som tidligere har tilhørt amtskommunerne, til en samlet pris på 5 milliarder kroner. Regeringen søger nu Finansudvalgets tilslutning til overdragelsen i et aktstykke. Prisen på hver bygning bliver fastlagt efter den enkelte institutions evne til at betale. Samtidig har Undervisningsministeriet fået kortlagt vedligeholdelsesstandarden på samtlige de 213 ejendomme (1,6 millioner m2 areal), ligesom Arbejdstilsynet har været rundt at uddele smileys. Der er konstateret et vedligeholdelsesefterslæb på 800 millioner kroner, som vil blive fratrukket prisen. Herudover lægges der op til at give 245 millioner kroner som overgangstilskud til institutioner i dyre lejemål og 500 millioner kroner til etablering af domicil i ejede bygninger. Endeligt søges om 150 millioner kroner i særligt tilskud til gymnasier, som kan se frem til at få flere elever, således at disse institutioner kan købe til en pris, der svarer til deres forventede fremtidige betalingsevne. I alt fradrages der 1,7 milliarder kroner af salgsprisen for konstateret vedligeholdelsesefterslæb og tilskud til dyre lejemål, etablering i ejede bygninger og elevstigninger. Bygningerne var ejet af amterne indtil 2007, hvor Undervisningsministeriet overtog dem som led i kommunalreformen. Overdragelsen af bygningerne til de tidligere amtslige institutioner er sidste led i opfølgningen på kommunalreformen. I 2007 fik de selveje og taxameterstyring, og på regeringens forslag til finanslov for 2010 er der afsat 900 millioner kroner til at give institutionerne bygningstaxameter, som skal finansiere deres huskøb og ejerskab. Bertel Haarder siger: ”Det er en drøm, der går i opfyldelse: Nu består hele undervisningssektoren af selvejende institutioner med bygningstaxameter i stedet for ministerielt formynderi. Nu kan de selv disponere og bestemme farten på investeringerne. De kan selv høste gevinsten ved at have fællesfaciliteter med andre institutioner og spare lejemål. De kan selv satse og stifte gæld. Kort sagt: Nu er regeleriet og ansøgeriet slut på dette område, og incitamenterne er rigtige. Det glæder mig særligt, da det var mig, der opfandt modellen med bygningstaxameter i min første ministerperiode. Nu går den sin sejrsgang over hele statens område.” Institutionerne ser frem til at overtage bygningerne. Det giver dem en god ballast for udsving i de forskellige år samt mulighed for selv at udvide og tilrettelægge deres udbud med udgangspunkt i lokale behov og ønsker. Samtidig indebærer bygningsselvejet, at institutionerne får en bund i økonomien, som kan fungere som sikkerhed i forbindelse med den løbende finansielle styring.

Fakta

Betalingsevnemodellen: Undervisningsministeren har tidligere solgt statslige ejendomme til institutionerne til 50 procent af den offentlige vurdering. Denne gang har ministeriet udviklet en betalingsevnemodel specielt til denne lejlighed. Det nye er, at institutionerne nu får tilbudt at købe ejendomme til det, de har råd til at betale for den. Købsprisen på den enkelte ejendom fastsættes på baggrund af Undervisningsministeriets beregning af den enkelte institutions forventede bygningsindtægter og -udgifter og i forlængelse heraf den årlige ydelsesmulighed, som institutionen har mulighed for at erlægge. Ved prisfastsættelsen tages der højde for, at institutionerne skal kunne opretholde en hensigtsmæssig bygningsstandard, samtidig med at de skal kunne forrente det realkreditlån, de må optage for at kunne købe bygningerne. Institutioner i lejemål: Som led i overgangen til bygningsselveje vil institutionerne ligeledes skulle overtage indgåede lejemål. Institutioner i særligt dyre lejemål vil få et supplerende overgangstilskud til dækning af den del af huslejen, som ikke kan finansieres inden for bygningstaxameterindtægterne. Tilskuddet ydes til og med 2012, og herefter kun indtil uopsigelighedsperioden udløber. Det supplerende overgangstilskud forventes at udgøre i alt 245 millioner kroner i perioden 2010-2025. Endvidere er der afsat 500 millioner kroner til etableringstilskud til institutioner i dyre lejemål, så disse institutioner kan få mulighed for at etablere deres domicil i ejede bygninger ved udløbet af uopsigelighedsperioden. Kilde: Undervisningsministeriet