Fynsk forår: Oplev økologi og dyreliv i Odense og omegn
Vi danskere er en del af en de nationer i verden, der køber mest økologi og fokuserer mest på lokale, gode råvarer. I en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer ser vi, at danskerne i kampen for et klimaneutralt Danmark i 2050 sætter mere ind nu, end vi har gjort tidligere. Den store opbakning til økologien ses specielt i vores dedikation til økologiske grøntsager og mejeri, og faktisk køber 46% af os ofte økologiske varer i en eller anden form.
Det er derfor ikke et under, at vi har fået øjnene op for de arrangementer, vores økologiske landmænd rundt omkring i Danmark arrangerer. Specielt foråret er en fest for landbruget: Her bliver vi nemlig inviteret på besøg på diverse økologiske gårde til økodag og sofari.
Læs videre og få vores bedste bud på, hvordan du kan komme helt tæt på økologien – og andre afskygninger af dyreliv, hvis du ikke er til landbrugsbesøg – i det dejlige, fynske forårsvejr.
Kom på forårsbesøg på fynske landbrug
Hvert år, når foråret rigtigt er skudt i gang, finder den store Økodag sted. Økodagen er også kendt som køernes festdag, da det er den dag, de fyldte med energi fra vinteren kommer på græs igen. Hvis du ikke selv har været med, har du uden tvivl set nogle sjove videoer fra dagen igennem årene – eller måske live-videoer fra de sidste to år. Men nu, når vi igen må samles uden restriktioner, skal Økodagen og køernes tur på græs fejres med manér. Du kan komme ud på lokale gårde i Ringe og Årslev og se køerne blive sluppet løs efter en vinter i stalden, og det går ikke stille for sig.
Odense og omegn er også med på dillen, og her kan du ikke bare se køer komme på græs – du kan også komme på sofari. Ja, du læste rigtigt: sofari, ikke safari. Sofari er en grise-safari, hvor man ligesom til en “normal” Økodag ser de søde, trynede grise komme på græs – og det går mindst lige så vildt for sig som det gør, når køerne bliver lukket ud. Du kan komme på sofari i Kerteminde og Haarby, hvor der vil være aktiviteter for børn og voksne og et par konkurrencer i løbet af dagen.
Bliv i byen – men kom tæt på dyrene
Vil du hellere kigge på mere eksotiske dyr eller slippe for den dejlige, landlige dunst? Så er der flere ting, du kan give dig til i Odense, som du ikke behøver at trække i gummistøvlerne for at følge med i. Hvis du kunne tænke dig et nærmere indblik i, hvad der sker rundt omkring i Odense, så besøg Dinbyodense.dk her.
Det Fynske Dyrskue
Vil I gerne opleve landbruget, men på en lidt anderledes måde? Så kan I med fordel besøge Det Fynske Dyrskue. Her kommer I tæt på alverdens dyr, maskiner og gårdbutikker. Det er den ultimative udflugt for hele familien – eller hvis du og dine venner gerne vil have én på opleveren på en måde, I ikke lige får det til hverdag.
Odense Zoo
Er I til den mere klassiske tur ud at kigge på dyr, og vil I gerne se dyr fra alle verdens hjørner? Så slår et besøg ved Odense Zoo aldrig fejl. Her kan du se alt fra tigere og giraffer til lemurer og kænguruer. I kan også klappe geder og ponyer, hvis I alligevel ikke helt kan holde jer væk fra de kendte klassikere, når det kommer til landbrugsdyr.