En CO2-neutral livsstil

En CO2-neutral livsstil

CO2-neutral?
Hvad vil det egentlig sige at være CO2-neutral? At være CO2-neutral vil sige, at man har en CO2-udledning på 0. Det vil hurtigt vise sig at blive en umulig opgave på nuværende tidspunkt. Vi alle forbruger energi, energi som bl.a. kommer fra fossile brændstoffer. Når vi spiser mad, kører i bus eller bruger vores computer, udleder vi CO2.  Faktisk er de fleste former for forbrug CO2-udledende. Så hvordan kan du gribe sagen an, hvis du ønsker at mindske dit aftryk på miljøet. Først og fremmest kan du gennem forskellige CO2-beregnere udregne din CO2-udledning ved forskellige aktiviteter. Efterfølgende kan du overveje, om du kan skære ned nogle steder eller finde alternativer.

Gør en forskel
Mange studerende og unge mennesker ønsker at gøre en forskel for den verden, som de er en del af. Men hvor skal man starte? Det kan hurtigt virke som en uoverskuelig jungle. Selvom at det er umuligt som moderne menneske, på nuværende tidspunkt, at nå et klimaaftryk på 0, betyder det ikke, at du ikke bør skabe CO2-reduktioner i din hverdag. Det er muligt gennem ganske få justeringer at gøre en forskel. Små justeringer foretaget af mange vil gøre en stor forskel i det store hele. At skabe CO2-reduktioner er vejen til at komme så tæt på at være CO2-neutral som mulig.

Den største klimasynder
En af de absolut største klimasyndere kommer fra kødindustrien. Produktionen af rødt kød og alle de processer, som er inkluderet, er en CO2 producerende affære. Ifølge fødevareministeriets klimakogebog udleder produktionen af 1 kg. oksekød 19,4 kg. CO2-ækvivalenter. Der skal køres omtrent 140 kilometer i en bil for at udlede en mængde CO2, som er tilsvarende. Derfor kan du ved at skære ned på indtaget af oksekød skabe en solid CO2-reduktion, som bringer dig tættere på at blive CO2-neutral. Alternativt kan du erstatte oksekødet med kylling eller svinekød, som ca. har et klimaaftryk, som er 5-6 gange mindre.

Udeboende
Er du udeboende kan du først og fremmest vælge at skifte til grøn strøm. Den gennemsnitlige danske husstand udleder ca. 1.2 tons CO2 ved elforbruget. Så ved at skifte til grøn strøm hos f.eks. Natur-Energi kan du reducere en del CO2.

Du kan også vælge at sige nej tak til reklamer. Den gennemsnitlige husstand modtager hvert år 60 kg. papir i postkassen. Ved at sige nej tak til reklamer mindsker du dit klimaaftryk med 140 kg. CO2. Kommer du til at savne reklamerne, kan du vælge at læse dem online.

Flyrejser
De fleste af os nyder at tage en rejse ned til varmen en gang imellem. Hvis du vælger at flyve udleder du væsentligt mere CO2, end hvis du havde valgt en mere “CO2 venlig” rejseform. Det kan eksempelvis være tog eller bil. 2 rejser indenfor Europa udleder samme mængde CO2, som et års bilkørsel.

CO2 kompensation - Bliv 100% CO2-neutral
Når du har skabt CO2-reduktioner i din hverdag, kan du vælge at neutralisere resten via CO2-kompensation. Ved at anvende CO2 kompensation kan du blive 100% CO2-neutral. Den gennemsnitlige dansker udleder ifølge tal fra World Bank Data 7,2 tons CO2 om året. Du kan skabe en CO2-reduktion på 7,2 tons ved at støtte op om finansieringen af klimaprojekter. Du kan eksempelvis vælge at støtte op om de klimaprojekter virksomheden Vitapus deltager i. Projekterne er verificeret af Gold Standard, som er startet af Verdensnaturfonden. Fælles for alle deres projekter er at de skaber permanente og målbare CO2-reduktioner.