”Bedre og mere uddannelse er en vigtig post i det nye regeringsgrundlag. Vækst, kvalitet og resultater bliver de næste års buzzwords, der i høj grad knytter sig til det arbejde, der ligger i handlingsplansindsatser.”
Sådan sagde Birgit Gotenborg fra Ministeriet for Børn og Undervisning, da hun indledte konferencen ”Handlingsplaner for øget gennemførelse”i erhvervsuddannelserne.
En gang om året udarbejder hver erhvervsskole en handlingsplan for de indsatser, skolen vil iværksætte for at øge gennemførelsen og mindske frafaldet i erhvervsuddannelserne. Handlingsplanerne indgår som en del af skolernes kvalitetsarbejde og er et styrings- og evalueringsværktøj, der skal hjælpe med at klarlægge lige præcis de metoder, som kan fastholde flere elever.
Trin på vejen mod målet
Der kan dog være langt fra handlingsplan til virkelighed og fra indsats til effekt. I den forbindelse gav Sanya Gertsen Pedersen, specialkonsulent i EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), en status på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med projekter omhandlende handlingsplaner for øget gennemførelse.
”Med projektet ”Fra handlingsplan til virkelighed” er vi gået ud i den virkelige verden og har set på, hvad der sker ude på skolerne. Mange indsatser går igen på flere skoler, men de vinkles og organiseres forskelligt, og derfor opnår de meget forskellige resultater. Med vores undersøgelse vil vi gerne kvalificere skolernes arbejde med at udvælge og vinkle indsatser, så de bedst muligt fastholder netop deres elever,” fortalte Sanya Gertsen Pedersen.
To modige elever
Måske er der nogle skoler, som har fundet denne kombination eller i hvert fald nogle af de indsatser, der er trinnene mod målet – øget gennemførelse. De gode historier blev fremhævet med blandt andet Elevtopmødet ”Skolen tilbage til eleverne” på EUC Sjælland og Elevcamp på IBC, og Sanya Gertsen Pedersen understregede, at eleverne er centrale, når talen går på de succesfulde handleplansindsatser.
På hel særlig vis indtog to elever fra IBC salen, som var fyldt med undervisere og ledere fra landets erhvervsskoler. I cool stil med armene over hovedet og akkompagneret af hiphop-musik ankom de to piger og fik resten af salen op at stå og til at klappe med. Under hver deres forudsætning havde Sidi og Britta deltaget i IBC’s elevcamp. Britta og Sidi var fortalere for en pædagogik med fokus på og plads til forskellige læringsstile og de vigtige sociale relationer. Også muligheden for selv at få ansvar for egen læring er en vigtig faktor.
”På elevcampen lærer man hinanden at kende, og det giver et godt socialt samvær. Og så har vi en mentorordning, som er en vigtig del af det sociale, hvor eleverne også hjælper og støtter hinanden rent fagligt,” sagde Sidi og Britta.
Praktikpladser og aktive lærerroller
Centerleder, forskningsleder og lektor, CEFU, Noemi Katznelson gav sit bud på, hvordan eleverne bedst muligt motiveres til at gennemføre en erhvervsuddannelse.
”Der har igennem en lang årrække været et stort politisk fokus på erhvervsuddannelserne, og udfordringerne er mange. Vi skal klare os bedre og bedre i et globalt konkurrenceperspektiv, men i et fastholdelsesperspektiv må vi se på, hvad der giver motivation og udfordrer eleverne. Her er udsigten til en praktikplads en afgørende faktor for den enkelte elevs grad af motivation allerede i det tidlige skoleforløb.”
Hun afsluttede:
”Eleverne skal opnå en konkret faglig viden via faget, og graden af faglighed i det hele taget er meget vigtig. Der skal herske en faglig stolthed, en faglig identitet og en faglig udviklingsproces. Også lærerrollen har stor betydning for elevernes motivation, og det skal være en aktiv lærerrolle, der tager medansvar for de unges uddannelsesforløb, stiller krav og støtter dem,” sagde Noemi Katznelson.
Kilde: UVM
