Den 14. november er officiel World Diabetes Day. I en verden med 7 milliarder mennesker, hvor sygdomsbilledet ændrer sig, er markeringen af denne dag vigtigere end nogen sinde før, mener ekstern lektor Siri Tellier fra Copenhagen School of Global Health på Københavns Universitet.
- Vores nye verdensborger nummer 7 milliard vil sandsynligvis vokse op i en storby. Det øger risikoen for levevilkårssygdomme som diabetes, KOL, kræft og hjertesygdomme, siger Siri Tellier, som underviser i demografi og sundhed. Hun holder blandt andet kurser i Beijing om internationale perspektiver på de demografiske udfordringer.
En milliard mennesker bor nu i storbyernes slum
Verdensborger nummer 7 milliard, som ifølge beregningerne blev født den 31. oktober, vil møde helt anderledes sygdomme end børn født for blot et par årtier siden. Mens befolkningen i byområderne fortsætter med at vokse, ændrer de globale sundhedsudfordringer sig hastigt.
- Indtil 2008 boede de fleste af verdens mennesker på landet, men efter det bor hovedparten i byerne. Den største befolkningstilvækst sker i udviklingslandenes byer, og en tredjedel af dem, lidt over en milliard, bor i storbyernes slum, fortæller Siri Tellier.
En stor del af de mennesker, som flytter til byerne, er de unge voksne, og det har adskillige konsekvenser for folkesundheden. Blandt andet fordi de unge efterlader deres forældre i landområderne.
- Aldrende forældre kan ikke længere regne med hjælp fra deres voksne børn. De gamle lever ofte med kroniske ikke-smitsomme sygdomme som diabetes og har brug for daglig assistance. Det er mere end blot et spørgsmål om, at de unge sender deres forældre penge fra deres nye hjem i byerne - hvem skal tage sig af de gamle til hverdag? Husholdningerne skrumper ind; på landet er de måske kun fem, og i byerne ofte kun to. Så for at møde denne nye udfordring, skal der udvikles nye metoder til at passe på de gamle, forklarer Siri Tellier.
Dårlig sundhed påvirker generationer
I verdens storbyer er helbredsudfordringen dobbelt: Først og fremmest er levesforholdene i slumkvartererne dårlig, både når det gælder vand, hygiejne og adgang til sundhedsvæsnet. Samtidig betyder livet i byerne et skift mod en 'moderne' livsstil, med dårlig ernæring, især meget salte, fade fødevarer, rygning. alkohol, og manglende motion - alt sammen årsag til levevilkårssygdomme.
For det andet påvirker de unge nytilflytteres dårlige sundhed også deres børns risiko for levevilkårssygdomme, når de bliver forældre.
- Et stadig større antal studier viser, at sund aldring starter i livmoderen. Hvis børn for eksempel bliver født med for lav fødselsvægt, stiger deres risiko for at udvikle diabetes senere i livet, fortæller Siri Tellier.
- Vores nye verdensborger nummer 7 milliard vokser sikkert op i en storby, og møder der en række faktorer, som øger risikoen for diabetes, og KOL, kræft og hjertesygdomme. Desuden er der øget fokus på, at selv sunde unge udvikler en livsstil, som holder dem sunde gennem hele livet. Forældre kan for eksempel have svært ved at vænne deres teenagere fra usunde vaner, som måske først påvirker sundheden senere, påpeger Siri Tellier.
Og de gode nyheder
- Risikoen for, at vores nye verdensborger dør af mæslinger eller endda HIV/AIDS eller diarré-sygdomme er meget lille. Vi har mindsket børnedødeligheden fra 12 millioner om året i 1990 til mindre end 8 millioner i dag, og det er først og fremmest sket gennem forebyggelser som vacciner mod smitsomme sygdomme. Det er ikke kun gode nyheder, det er fantastiske nyheder, siger Siri Tellier.
Flemming Konradsen, der leder Copenhagen School of Global Health ved Københavns Universitet, deler den optimistiske holding, og understreger behovet for at tage levevilkårssygdomme lige så alvorligt som de smitsomme:
- På verdensplan har mange lande reduceret de store dræbere som malaria. Den samme målrettede indsats bør man gøre over for levevilkårssygdomme, som er en enorm udfordring. Der skal forebygges nu og ikke først behandles senere. Udover de menneskelige konsekvenser er de økonomiske omkostninger ved disse sygdomme allerede så enorme, at vi risikerer at de bremser landenes udvikling, slutter Flemming Konradsen.
Kilde: KU 
