217 ledere, undervisere og vejledere primært fra erhvervsskolerne havde valgt at møde op og bruge en dag i hinandens selskab. Alle var interesserede i at blive bedre til at lave gode rammer for grundforløb, så alle elevers behov og forudsætninger imødekommes, og frafaldet mindskes. For som pædagogisk konsulent Claus Søe fra Kvalitetspatruljen udtrykte det i sin velkomst: ”Vi ved godt alle sammen, at det handler om blikket i øjnene. Det blik, de unge får, når de tager den faglige identitet på sig. Blikket, der siger: ”Jeg skal være håndværker, og jeg er stolt af det.” Har de blikket, falder de ikke fra.”
Nye pakker og netværk
Konferencen var Kvalitetspatruljens første. Målene var at give deltagerne mulighed for at udtænke nye grundforløbspakker, blive mere klare på lovgivningen på området, få mere kendskab til eksisterende grundforløbspakker – og ikke mindst danne netværk.
”I løbet af det lille år, Kvalitetspatruljen har eksisteret, har vi besøgt 46 ud af landets cirka 100 erhvervsskoler. Alle steder har vi mødt stort engagement og stor mangfoldighed. Skolerne brænder for arbejdet med at give deres elever de bedst mulige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse – når man oplever det, kan det undre, at der er elever, som falder fra deres uddannelse.” fortsatte Claus Søe. Og netop skolernes store engagement og mangfoldigheden i grundforløbspakker – men også usikkerhed om indhold og lovlighed – havde inspireret Kvalitetspatruljen til valget af dagens tema. ”Det må vi kunne udveksle med hinanden, så vi bliver endnu bedre til at rumme og fastholde de mange forskellige elever, vi møder i dagligdagen.”
Faglig identitet et fælles anliggende
Til at få konferencen godt fra start var inviteret antropolog og ph.d.-studerende Charlotte Jonasson. Hun har som led i et forskningsprojekt om fastholdelse og frafald i erhvervsuddannelserne gennem et år deltaget i undervisningen på Silkeborg Tekniske Skole i tre forskellige grundforløb som almindelig elev.
”Jeg fik på egen krop lov til at mærke, hvordan det er at være elev og stå over for de daglige udfordringer,” fortalte Charlotte Jonasson med et stort smil. ”Så jeg har også spoleret mange skærme, meget mad og mange elektriske installationskredsløb.”
Charlotte Jonasson har især interesseret sig for spørgsmålet: Hvad er det, der fastholder eleverne? Og ikke alene, hvorfor de falder fra.
Hun pointerede, at det at skabe en faglig identitet, en faglig stolthed og et engagement er et fælles anliggende for både elever, lærere og skolens ledelse. Og at man skal være opmærksom på, at elevernes opfattelse af at være engageret kan være meget forskellig fra lærernes. Eleverne er typisk engageret i det, de opfatter som kerneydelsen – for eksempel at lære at lave god mad – men ikke i forhold til rammerne for undervisningen: at komme til tiden, have det rigtige værktøj parat og være klædt i det rigtige tøj. Et typisk udsagn fra en elev var: ”At lave god mad. Det er jo det, jeg er her for.
Krav og forventninger
Forventningsafstemning og tydelige krav er ifølge Charlotte Jonasson nødvendigt for at skabe engagement og en faglig identitet. Eleverne skal vide, hvad der forventes af dem. De skal kunne forstå, hvorfor det uden om, det de oplever som kerneydelsen, også er vigtigt. Og de skal vide, hvad konsekvensen er af for eksempel fravær, særligt fraværet i timerne. Ellers opstår der forvirring, opgivenhed, og i sidste ende dropper eleverne ud. Samtidig er det vigtigt, at eleverne kan identificere sig med fagpersoner og fællesskaber.
”Engagementet skal have et tydeligt formål og være organiseret. Man skal derfor gøre sig klart: Hvad er en engageret elev på vores skole? Og hvad er en faglig identitet for os?”
Hun understregede, at det at engagere eleverne er en udfordring fra dag et. ”Engagementet kan helt simpelt bestå i, at der er aktiviteter hele dagen – at dagen er fyldt godt ud. Og det, at eleverne oplever, at der er nogen, der venter på dem: ”Det er nu, at jeg skal bruge de her kartofler”, ”det er nu, du skal ind i sprøjtekabinen”.”
Charlotte Jonasson havde oplevet, at engagementet var ekstremt tydeligt, når eleverne blev bedømt. Ikke kun til prøver, men også i det daglige. ”Som en sagde: ”Den skal bare sidde lige i skabet”.”
Afslutningsvis pointerede hun, at man ikke må glemme at binde eleverne sammen socialt. ”Men de sociale aktiviteter skal stadig have et fagligt indhold.”
Rammer og muligheder
Ulla Bødker, som er pædagogisk konsulent i Uddannelsesstyrelsen, talte herefter om, hvad der er muligt for skolerne, når der skal laves grundforløbspakker. Hvad kan man lave inden for lovens rammer?
Ulla Bødker pointerede, at det er vigtigt, at skolerne og Uddannelsesstyrelsen har en fælles forståelse for, hvilke muligheder et grundforløb rummer, og hvilke tilbud om grundforløbspakker skolerne kan give.
”Generelt kan man sige, at grundforløbspakker er særligt strukturerede forløb til elever med specifikke forudsætninger, der tjener forskellige formål, da eleverne er meget forskellige. Hver pakke skal indeholde de kompetencemål, der passer til den målgruppe, pakken er møntet på. Pakken skal dog som minimum indeholde den obligatoriske del af det valgte grundforløb og hertil kommer en valgfri del. Elevernes forudsætninger og ønsker er kommet frem ved den indledende realkompetencevurdering af eleven, som skal finde sted inden for de første to uger, efter at eleven er begyndt på uddannelsen.”
Ulla Bødker gav desuden 10 gode råd, der er værd at arbejde efter, når man laver grundforløbspakker, og henviste til spørgsmål-svar på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Inspiration og nye pakker
Efter Ulla Bødkers indlæg gik konferencens deltagere ud i en af de seks workshopper. Her kunne man stifte bekendtskab med forskellige måder at organisere grundforløbspakker på og høre om eksempler på, hvordan man bedst kan afklare eleverne før deres valg af grundforløbspakke. Alle workshopoplæg var hentet fra det, som Kvalitetspatruljen på sin tur rundt på erhvervsskolerne har set som god og inspirerende praksis.
Og så var der frokost. Snakken gik livligt hen over bordene, og flere gav udtryk for, at det var rart at møde kolleger i en faglig sammenhæng, og at dagen gav megen stof til eftertanke og inspiration.
Efter frokosten fortsatte man i endnu en omgang workshopper, og så kom både eftertanken og inspirationen på arbejde i konferencens andel halvleg, hvor alle deltagere selv kom på banen. I grupper arbejdede deltagerne med en af de elevprofiler, som var udsendt på forhånd. Valget stod mellem Anders, Berdat, Camilla og Louise. Profiler, der hver især repræsenterede velkendte elevtyper i erhvervsuddannelserne: den urolige, men hurtigt opfattende dreng, den usikre tosprogede, den unge voksne med mange brud bag sig og den stille pige. Hvordan stykker man en grundforløbspakke sammen til hver af dem, så eleverne imødekommes og ikke falder fra?
Her var muligheden for at tænke nyt og anderledes, hvilket dog ikke var lige til. Deltagerne var ikke nødvendigvis enige om, hvad der ville egne sig bedst til lige netop til den enkelte elevtype, og hvordan skulle en ideel og optimal grundpakke, der holder sig inden for lovens rammer, så se ud?
Et udvalg af gruppernes forslag til grundforløbspakker blev efterfølgende prøvet af et særligt panel i plenum. Begge oplægsholdere – Charlotte Jonasson og Ulla Bødker – deltog sammen med UU-leder Anders Ladegaard, UU Lillebælt og vicedirektør Lars Michael Madsen fra Tradium i Randers.
Kunne forslagene både holde sig inden for lovens rammer, skabe engagement, faglig identitet og fastholde eleverne? Ikke alle.
Et forslag om at lade den stille pige Louise flytte til England på et skoleophold med sin hest blev imødegået med, at Louise vist bare skulle ruskes og komme videre med sit liv. Og hvor meget af hendes uddannelse skulle – og måtte ifølge lovens rammer – være udvikling af personlige og sociale kompetencer?
De fire paneldeltagere bød ind fra hver sin vinkel: forskerens, embedsmandens, UU-vejlederens og skoledirektørens. Hertil kom deltagerne med yderligere nuanceringer. For gik Louise på en SOSU-skole, kunne grundforløbspakken godt se anderledes ud, end hvis hun var elev inden for Dyr, planter og natur.
Debatten viste tydeligt, at grundforløbspakker er et kompliceret område, og at der ikke er ét facit. Men konferencen gav mulighed for at dykke dybere ned i emnet, at udveksle tanker og få kommenteret nye idéer.
Fakta om Kvalitetspatruljen
Kvalitetspatruljen besøger alle landets erhvervsskoler i perioden 2010-2012 for at videreformidle viden og erfaringer og inspirere skolerne til at dele viden på tværs. Målet er at skabe bedre erhvervsuddannelser.
Kvalitetspatruljen er oprettet som led i indsatsen for at styrke erhvervsuddannelsernes omdømme og er en del af Aftale om flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Kilde: UVM 
