Dagbog fra en studerende: Stigende niveau kræver selvdisciplin

Dagbog fra en studerende: Stigende niveau kræver selvdisciplin

Louise Halle er begyndt på sygeplejerske uddannelsen ved University College Nordjylland i Aalborg. I løbet af tre uger deler hun sine oplevelser og skriver om forventningerne til uddannelsen, mødet med de nye studiekammerater og undervisere, rustur og læseplaner.

TREDJE UGE: UDFORDRENDE FORELÆSNINGER OG FESTLIG FÆLLESTUR (udgivet 14.09.2009)

I mit første indlæg skrev jeg, at jeg så frem til, at den egentlige undervisning skulle begynde, og at jeg glædede mig til, at niveauet ville blive lidt højere. Det er det nu. Jeg er i hvert fald nødt til at læse grundigt på pensum inden en forelæsning for at kunne forstå stoffet.

Motivation til hjemmestudierne

Det er nu også meget rart, at der er udfordring i stoffet, ellers ville det hurtigt blive alt for kedeligt, og jeg ville begynde at sjuske med hjemmestudierne. Det er en god motivation for mig at være lidt smånervøs for, om jeg kan klare det, da det tvinger mig til at læse mere. Desuden er det fantastisk at få den ahaoplevelse, der følger med, når man endelig forstår noget, der før har drillet og været svært. Vi er begyndt at have flere timer i vores basisgrupper. Vi har en stor basisgruppe i fysiologi og en mindre basisgruppe i sygepleje. Jeg kan egentlig meget godt lide, at vi bliver delt op i basisgrupperne i nogle fag. Både fordi det er nødvendigt med lidt supplering til forelæsningerne, men også fordi det i mindre grupper er lettere at komme på banen og være en del af undervisningen.

Rystet sammen

I den sidste uge har vi været på rustur i et par dage, og det har virkelig været skægt. I og med at vi er lige knap hundrede studerende på holdet, er det næsten umuligt at lære alle at kende. Jeg opdager, efter tre uger på holdet, stadig nye mennesker, som jeg ikke lige har lagt mærke til før. En tur som denne gav derfor god anledning til at lære folk bedre at kende, og som bekendt bliver man med alkohol i blodet en smule mere åben, udadvendt og snaksalig, hvilket gør det lettere at blive rystet sammen. Der var arrangeret orienteringsløb med ølstafet, sæbebrydning, fodbold med plastickrus på øjnene og meget mere om dagen, og om aftenen var der temafest. Temaet var ”Bad Taste”, og vi mødte op til festen iført vores grimmeste tøj til fællesspisning og selskabslege. Alle havde gjort meget ud af det, og der var god stemning og stor opbakning omkring de udfordringer, tutorerne gav os, også selvom der var straf for at overtræde reglerne, som for eksempel kunne bestå i at spise ulækre ting eller bunde øl. Dette var så mit sidste dagbogsindlæg men absolut ikke afslutningen på min uddannelse. Der er stadig en masse nye ting at lære, og jeg glæder mig til, at jeg engang, når jeg bliver færdiguddannet som sygeplejerske, kan se tilbage og sætte mig ind i de tanker og overvejelser, jeg gjorde mig omkring studiet og faget, da jeg var helt ny og uvidende omkring det hele.

ANDEN UGE: I GANG FOR ALVOR (udgivet 07.09.2009)

Så er skolen startet for alvor. Vi har i hvert fald taget hul på den egentlige undervisning og læselektierne er blevet mere omfattende, end de var i den første uge. Nu kalder jeg det lektier, men det er det jo i virkeligheden ikke. Det er pensummet, som er opgivet til eksamenen efter første modul. Indtil nu har jeg i folkeskolen og på gymnasiet fået lektier for fra gang til gang, og jeg er blevet stillet til regnskab for, hvorvidt jeg havde forberedt mig til timen eller ej, men her på sygeplejerskeskolen er det op til mig selv, om jeg vil og har behov for at læse de sider som er pensum til eksamen. Jeg skal her selv tage ansvar for og vurdere hvilke forelæsninger, der er vigtige for mig, og hvor godt jeg skal forberede mig til dem. Jeg skal lige vænne mig til denne måde at gå i skole på.

Noget at frygte?

Vi har i den sidste uge haft vores første anatomi/fysiologitimer. Jeg har en fornemmelse af, at disse timer er de mest frygtede af mange på studiet - mig selv inklusive - fordi der i faget er meget udenadslære, og fordi det ganske enkelt bare skulle være ret svært. Det er, hvad jeg har hørt fra tidligere sygeplejerskestuderende. Nu kan det selvfølgelig være svært at vurdere fagets niveau ud fra de få timer, vi har haft, men indtil videre synes jeg, det virker udfordrende men også overkommeligt, hvilket nok især hænger sammen med den gode gennemgang, vi havde til forelæsningerne. De ”huller”, jeg havde efter at have læst på stoffet, blev forklaret og fyldt ud til forelæsningerne. Den sidste uge er alle de praktiske detaljer faldet på plads. Jeg har fået købt alle mine bøger til det første modul og jeg har fået mit studiekort, hvilket alt i alt ikke blev en helt billig omgang.

Praktiske udfordringer

Jeg er også kommet i gang med det interne netværk, som bliver brugt på skolen. Det er her, skemaændringer, lokaleændringer, powerpointshows og andet fagligt relevant materiale bliver lagt ud. Netop det, at vi skulle lære at bruge et netværk som dette, stressede mig en del den første uge, da sådan noget computerteknik aldrig har været min stærke side, og jeg skal derfor arbejde lidt for at blive fortrolig med det. Men jeg må indrømme, at det ikke er helt umuligt at bruge dette netværk, og jeg er ved at tro, at jeg om et par uger er helt inde i systemet. Jeg har generelt haft meget mere styr på tingene i anden uge, end jeg havde i den første. Jeg begynder at forstå måden, vores læseplaner fungerer på, jeg begynder at lære mine medstuderende bedre at kende, jeg begynder at kunne finde rundt på skolen, og jeg begynder frem for alt at føle mig som en sygeplejerskestuderende.

DEN FØRSTE UGE (udgivet 31.08.2009)

Første uge som sygeplejerskestuderende er overstået, og jeg begynder så småt at føle mig som en del af skolen. Der er så mange nye indtryk og ansigter, som jeg skal forholde mig til, så weekenden var lidt tiltrængt. Den kriblen og kilden, jeg havde i maven de første par dage, er ved at aftage, men det hele er stadig meget nyt og spændende, og uddannelsen er endnu ikke helt blevet hverdag for mig. Mon ikke jeg allerede om et par uger, når alle forventningerne til uddannelsen og alle sommerfuglene i maven har lagt sig, er meget mere afslappet i de nye omgivelser?

Blandede følelser op til studiestart

De sidste uger op til skolestart har været præget af mange forskellige følelser. Først var jeg en smule nervøs for, om jeg mon var kommet ind, og mediernes offentliggørelse af det stigende antal ansøgere til de sundhedsfaglige uddannelser gjorde det bestemt ikke bedre. Jeg blev pludselig bange for, om de lige netop i år, hvor jeg har søgt ind, måtte afslå en masse ansøgninger. Det var derfor en stor lettelse, da jeg stod med optagelsesbrevet i hånden.

Optakt til undervisning

Vi er allerede begyndt med undervisningen eller i hvert fald optakten til undervisningen. Vi beskæftiger os meget med læringsstile og grundlæggende måder at få så meget ud af undervisningen på som mulig. Derudover er der mange praktiske detaljer og computerformalier, som skal på plads, og en del af vores timer går derfor med, at vi guides i hvordan computer, studiekort og alarmer fungerer. Jeg glæder mig meget til, at vi skal i gang med den egentlige undervisning omkring sygepleje, biokemi og anatomi/fysiologi, som er de fag, vi i starten skal beskæftige os med. I nogle af fagene er vi inddelt i basisgrupper, og det synes jeg er rart, da jeg har lettere ved at lære mine medstuderende at kende, når vi sidder en lille gruppe sammen, end når vi sidder 100 studerende til en forelæsning, som vi også gør i nogle fag. Indtil videre er jeg godt tilfreds med vekslen mellem de forskellige studieformer.

Sociale arrangementer er vigtige

I torsdags skulle en tilbygning på skolen indvies, og der var derfor fest for hele skolen. I denne uge er der fredagsbar, og i næste uge skal jeg på rustur, så der er rig mulighed for at lære de andre studerende endnu bedre at kende, end jeg allerede har gjort i den første uge. Jeg synes, det er dejligt, at der arrangeres sådanne arrangementer, for det er vigtigt for mig, at der er et godt studiemiljø på skolen, og at det ikke kun er det faglige, der lægges vægt på. Det er jo trods alt her, de fleste af mine dage kommer til at foregå de næste tre et halvt år. Kilde: Undervisningsministeriet