Bliv sygeplejeske på internettet

Bliv sygeplejeske på internettet

Professionshøjskolen UCC tilbyder nu en sygeplejerskeuddannelse, hvor ca. 80 procent af uddannelsestiden foregår på internettet og resten som normal undervisning.
Souschef på Sygeplejeskeuddannelsen Nordsjælland håber den kommer til at trække nye typer af studerende, da uddannelsen er meget fleksibel. »Har man arbejde, familie eller bor man langt fra uddannelsesstedet, kan det være svært at få tid til et almindeligt fuldtidsstudie med faste mødetider og daglig transport frem og tilbage til uddannelsesstedet«, forklarer Merete Brædder Rasmussen. »Derfor foregår det meste af undervisningen på internettet, og samtidig forsøger vi at tilrettelægge uddannelsen ud fra deltagernes behov. De studerende vælger nemlig selv, hvornår deres studieaktivitet ligger, og de fysiske aktiviteter er hovedsageligt uden for normal arbejdstid«, uddyber Merete Brædder Rasmussen. Det lidt utraditionelle tiltag sker som en modreaktion på det faldende ansøgertal der er på uddannelsen. »Vi håber, at de netbaserede studier vil tiltrække en anden type studerende til sygeplejerskeuddannelsen - og forhindre den truende mangel på sygeplejersker«. Siger Merete Brædder Rasmussen. Uddannelsen vil henvende sig til de, der måske allerede har en uddannelse, men som ønsker at skifte spor. Eller personer der aldrig fik taget en vidergående uddannelse, eller måske har en sundhedsfaglig uddannelse. Det første hold starter i efteråret 2009, og Merete Brædder Rasmussen lover at uddannelsen vil give præcis de samme kompetencer og proffessionelle færdigheder, som i den ordinære uddannelse.