Årsfest på Syddansk Universitet

Årsfest på Syddansk Universitet

Den 1. oktober byder Syddansk Universitet, ansatte og studerende samt deres ægtefælle eller kæreste, til Syddansk Årsfest 2010 samt til den efterfølgende fest.
Arrangementet starter allerede kl. 16 i Auditorium 45 på Campusvej. Således vil der her blive budt velkommen af Formanden for Universitetets Bestyrelse, Johannes Due. Derefter vil der udover den musikalske underholdning fra Syddansk Universitets Kammerkor være taler fra Rektor Jens Oddershede samt Journaliststuderende Jens Theil. Dernæst vil der være de obligatoriske prisoverrækkelser og promotion af æresdoktorer. Og som slutning på dags programmet vil Lektor Nils Arne Sørensen holde en festforelæsning. Endelig vil der kl. 18.45 være spisning og ikke mindst efterfølgende dans kl. 21 og fest til over midnat. Dansebilletterne skal købes i forvejen, så det er med at skaffe sig en billet før det er for sent! Dansebilletten koster 40 kr.