6 gode råd til at (over)leve på SU
Annonce
1 og 2: Uden mad og drikke
Ender du også altid med at spise trist havregryn og pasta med ketchup sidst på måneden? Du er ikke alene! Men der er heldigvis nogle gode råd at hente, så du ikke altid behøver at spise hjemme ved mor sidst på måneden (selvom dét nu også er et godt råd!).
1: Lav en madplan.
Med en madplan ved du altid, hvad der skal købes ind, og du undgår spild – og desperate ture i Netto når man ikke har tænkt på aftensmad og sulten kommer snigende. Hvis du vil give den endnu et nyk op, så lav din madplan efter tilbudsaviserne, som du kan finde online eller via apps.
2: Lav store portioner.
Det virker måske lidt underligt at skulle lave store portioner, hvis man kun er en eller to, men der er meget at hente ved at lave lidt ekstra. Hvis du ikke har lyst til at spise lasagne en hel uge, så del den op i portioner og smid dem i fryseren!
Et andet godt råd er at spise sammen med andre. Dan en madklub med dine venner, hvor I mødes f.eks. en gang om ugen og skiftes til at lave mad – så kan I dele omkostningerne. Det er både billigere at lave større portioner, og en madklub er en god måde at se vennerne på, selv når man har travlt med studierne – for vi skal jo alle spise.
3: Billige studiebøger
Du behøver ikke se frem til semesterstart med frygt i øjnene - og få ondt i maven ved tanken om at tjekke Netbank. Start semesteret uden at ligge i økonomiske ruiner ved at finde dine bøger til en god pris online. Eksempelvis kan du købe studiebøger billigt ved Plusbog.dk her. Du kan både købe som medlem, hvor du med en abonnementsordning får adgang til ekstra skarpe priser på studiebøgerne… Og uden medlemskab hvor du får dine studiebøger til en – næsten – ligeså god pris. Så er det slut med semesterstartskvaler!
4: Bliv festivalfrivillig
Der er ikke noget værre end at sidde hjemme på kollegieværelset og følge med på Facebook og Instagram, mens alle ens venner er på festival. På den anden side er det heller ikke lutter lagkage at skulle leve af havregryn og kedelige nudler i flere måneder bagefter, hvis man tog afsted uden at have råd.
Det er der heldigvis en simpel og let løsning på. Meld dig som frivillig ved sommerens fede festivaler. Rigtig mange steder kan man nemlig få adgang til festivalen i bytte af nogle timers frivilligarbejde! Ikke nok med at du på den måde kommer med på sommerens festivaler, så får du også noget at skrive på dit CV.
5. Rejs billigt med last minute
Selv om pengene er knappe, er det vigtigt at komme ud og opleve noget, mens du stadig er ung. I den forbindelse kan det være en rigtig god idé at holde øje med billige last minute rejser – eller afbudsrejser som de også bliver kaldt.
Der findes afbudsrejser til en masse forskellige typer rejser… Og nogle af dem de fleste af os kender er nok de billige charterferier. Savner du et alternativ kunne du dog også overveje en god, gammeldags sommerhustur herhjemme i Danmark med venner eller familie: For sommerhusudlejerne har også ofte last minute tilbud. Et eksempel på dette finder vi ved Esmark, hvor der ofte er rabat at hente på en række last minute sommerhuse ved Vesterhavet her.
6: Få styr på økonomien
Det er måske ikke det mest spændende råd, men det virker! Find ud af hvad det er, du bruger dine penge på, så du både kan danne dig et overblik, og så du kan se, hvor du måske bør holde lidt igen. Tag en måned eller to, hvor du samler ALLE dine bonner – helt ned til den mindste pakke tyggegummi, og så kan du lave en oversigt over, hvad du bruger dine penge på.
På baggrund af det, kan du jo passende lægge et budget. Et budget er måske ikke det smarteste i verden, men hvis du ved, hvad dine penge går til, kan du måske også finde lidt at lægge til side. En lille opsparing til sjov og en lille opsparing til det mere seriøse er begge gode at have, hvis du ikke har lyst til at takke nej til en weekendtur - eller hvis du pludselig skal til tandlægen.