100 års underholdning i Danmark – et blik på udviklingen
Blot et par enkelte år kan gøre en kæmpe forskel, når vi taler udviklingen i et samfund. Når vi så har at gøre med 100 år, er det forståeligt, at udviklingen må være enorm. I denne artikel kastes der et tilbageblik på de seneste 100 år med underholdning i Danmark og ses nærmere på, hvad der har karakteriseret og indvirket på de forskellige perioder.
Photo by Mikes Photos / Pexels License
Internettets udbredelse betyder, at vi i dag har adgang til et bredt udvalg af underholdning, der er tilgængeligt på alle tider af døgnet. Med få klik på nettet kan vi for eksempel kaste os over en af de nyeste Hollywood-film, lytte til det seneste podcast fra Mads og Monopolet eller prøve kræfter med det populære Poker spil på en af de internationale sider som 888Poker, der som regel tilbyder poker i flere variationer.. De mange underholdningstilbud favner bredt og indebærer alt fra film, serier og korte videoer til spil, musik og radioudsendelser. I nutidens samfund er vi omgivet af så meget underholdning, at det kan være nemt at tage forgivet, at det ikke altid har været sådan.
Photo by Pixabay / CC0 License
Underholdning i Danmark 1910-1930
Spoler vi tiden tilbage til de første årtier af det 20. århundrede og frem til midten af 1900-tallet, er det helt andet billede, der tegner sig af underholdningsindustrien og underholdningstilbuddene i Danmark. I tiden frem til 1910’erne var underholdning langt fra noget, der var tilgængeligt for alle og enhver. Til trods for at behovet for underholdning levede i bedste velgående, og efterspørgslen derpå var stor, var det kun de mere velstående i samfundet, der havde råd til underholdning, da det kunne være en kostelig affære.
I 1910’erne og 1920’erne ændrer billedet sig. Mulighederne for underholdning vokser sig hele tiden større, og arbejdsdagen skæres ned til 8 timer. Det betyder masser af fritid til at fornøje sig. I disse år bugner det med især danske kunstneriske stumfilm, hvor kvinder bliver præsenteret på en ny og erotisk måde, som får mange til at rynke på næsen og tage sig til hovedet. Det forhindrer dog ingen i at storme til biograferne, når nye film lanceres - tværtimod. Samtidig begynder danskerne at dyrke idoler og superstjerner. Med fremkomsten af lydsystemer i slutningen af 1920’erne svinder stumfilmenes popularitet ind. Nye film tager over og erstatter film uden tale.
Photo by Pixabay / CCO License
Underholdning i Danmark 1930-1945
Foruden de mange talefilm er 1930’erne tiden, hvor adskillige danske revyer gør deres indmarch i populærkulturen og får befolkningen til at glemme krisen for en stund. Mange af revyerne har siden fået legendarisk status. I samme år trumfer arbejderbevægelsen frem, hvor behovet for en særskilt kultur lystigt diskuteres. Flere hævder, at den såkaldte socialistiske kultur skal erstatte den borgerlige kultur, mens andre mener, at det handler om at få lige adgang til kulturlivet. Kulturliv bliver et politisk emne.
Med begyndelsen af 2. Verdenskrig i 1939 starter en dyster periode i historien. Som resultat af de herskende ideologier er kulturlivet farvet af fremstillinger af kvinden som dydig og manden som stærk. Konservativisme og nazisme stormer frem, og det har indflydelse på kulturlivet. Samtidig forsøger mange danskere på denne tid at gemme sig i kulturen. Her længes man efter en verden, der er anderledes fra den triste virkelighed, man befinder sig i. Det gør især Morten Korch til et hit. Under krigen bliver der desuden indført censur. Det betyder, at danskerne frarøves en række nyhedskanaler, og tyske spillefilm og radioudsendelser tager over.
Underholdning i Danmark 1945-1980
1945 markerer året for slutningen af 2. Verdenskrig og enden på tysk indflydelse og kultur. I stedet tager den amerikanske kultur over i det danske samfund. I radioen spilles amerikanske hits, i biograferne vises Hollywood-film, og på butikkernes hylder bugner det med amerikanske blade og magasiner. På samme tid indtager TV’et scenen, og der går sport i at spare op til det moderne apparat - en forbrugsgode der i 1960’erne bliver en fast del af hverdagen i de danske hjem.
1960’erne og 1970’erne er grundlæggende en tid kendetegnet af oprør og opgør med tidligere tiders normer og mønstre. Det er en tid præget af ungdomsoprør, kvindebevægelse og hippiekultur, hvor der eksperimenteres på en række områder. Disse tendenser afspejler sig i høj grad i populærkulturen. Her bliver forbudte trin gjort til gængse dansetrin, mens musikken omfavner emner og toner, som ingen ville have drømt om tidligere. De mandlige idoler er langhåret, kvinderne er stærke og ofte nøgne, mens tolerance og frihed prædikes i en lang række sammenhænge. Meninger og holdninger sniger sig ind i over alt og bliver en naturlig del af kulturen.
Photo by stuarthampton / CC0 Creative Commons
Underholdning i Danmark 1980-2000
I 1980’erne sidder hele familien Danmark klistret til skærmen i form af stuens TV for at følge med i de mange satire- og underholdningsprogrammer, der kontinuerligt løber over skærmen. Modsat de politiske budskaber og toner fra 60’erne og 70’erne er 1980’erne kendetegnet af en stor efterspørgsel på humor, det useriøse og det barnlige. Vi kan lide at grine og more os og helst uden, at det kræver for meget af os. Til trods for der tilbydes underholdning fra hele verden, tyer mange danskere til dansk underholdning. Kvindelige danske sangerinder som Lis Sørensen, Anne Linet og Sanne Salomonsen er alle blandt stjernerne, der forgudes, og i TV holder vi af programmer som Lykkehjulet og Eleva2ren, der også bliver vist i store dele af 90’erne.
I 1990’erne har vi adgang til et hav af nyhedskanaler og medier, hvor vi kan følge med på alle tider af døgnet - og ofte også direkte. Disse år markerer starten på den nye teknologisk tidsalder, der er den tid vi befinder os i i dag. Her begynder danskerne at kunne vælge og vrage, når det kommer til underholdning og nyheder, og her begynder en af de mest betydningsfulde og markante opfindelser at vinde indpas i danske hjem. I 1996 bruger 12 procent af danskerne to timer om dagen på nettet, mens hele 83 procent af danskere har adgang til nettet i 2007. Med internettet er der banet vej for en ny tidsalder af underholdning.
Photo by Pixabay / CC0 License
Underholdning i Danmark 2000 og frem til i dag
De seneste tyve år har internettets fremmarch og den teknologiske udvikling skabt en fagre ny verden. En verden hvor unge i Danmark i gennemsnit bruger 3,5 time om dagen på nettet, hvor sociale medier er blevet måden vi interagerer, og hvor det hænder, at politikkere bruger Facebook som et sted at føre krig. Samtidig betyder smartphones og tablets, at vi kan være online 24/7, og dermed at vi har konstant adgang til en verden af underholdning. Det store udvalg af underholdning har på mange måder gjort os kræsne, hvilket stiller større krav til underholdningsbranchen. På den anden side kan vi nu tage aktiv del i underholdningen. På YouTube kan vi uploade vores hjemmevideoer fra den bedste populære festivaler, på Instagram kan vi vise egne billeder frem, og på nettet kan vi blogge om vores personlige holdninger til alt fra mode og mad til politik og rejser.
Der er altså sket uendeligt meget med underholdningen de seneste 100 år, og med den rivende udvikling bliver det spændende at se, hvor vi befinder os om 10, 20 og 50 år.