Vil du til Tyskland og arbejde?
Hvis du ønsker at forbedre dine sprog-egenskaber, dit netværk i udlandet, din generelle viden om et land eller få praktisk erfaring derfra, så er der ingen vej udenom, at tage et studiejob, job, praktikstilling eller lignende i landet. Ofte vælges vores nabolande, eller engelsktalende lande som England, Canada, USA eller Australien. I disse lande kan du komme ganske langt med et dansk eller engelsk CV, men skal du til Europas største økonomi og vores største samhandelspartner, Tyskland – ja, så gælder der nogle helt andre krav og regler til ansøgning og CV.
Foruden at dit tyske skal være rigtig godt på både skrift og i tale, så er der også en lang række officielle og mindre officielle formalia, der skal være i orden, før du bliver overvejet som en kandidat til noget som helst i Tyskland. Og videre, så skal du være opmærksom på, at hierarki er meget stejlt i Tyskland i forhold til det demokratiske, flade hierarki, som vi er vant til her i Danmark. I Tyskland bestemmer din leder over dig og hans chef over ham og sådan er det.
Hvor skal man starte
Hvis du forsat har mod på, at uddanne dig i praksis i Tyskland, så er et fornuftigt sted at starte med CV’et. Der er heldigvis websites, der tilbyder fine, tyske skabeloner på CV’er og du kan finde dem ved at søge på ”Lebenslauf” eller ”Lebenslauf Vorlage kostenlos”. Sidstnævnte kan du også bare klikke på, så har vi sørget for resultatet for dig.
Derfra af går arbejdet videre med at finde arbejdspladser, der er relevante ift. din nuværende eller kommende uddannelse og selvfølgelig din kommende karriere. Vælg nøje da selv de mindste detaljer kan gøre en stor fordel på sigt.
Når det er sagt, så ser vi en lys fremtid for dig da der næsten altid er og har været mangel på tyskkundige danskere, der kan og vil den tyske kultur og sprog.