Det er vigtigt at vi passer på os selv - og det gælder også at vi har en sund kost. Din kost er nøglen til et godt helbred, og optimal performance. Uanset om du planlægger en gaming session på bruce bet, om du skal løbe et maraton, eller bare gerne vil leve lidt sundere, så er kosten ekstremt vigtig.

Og lige netop når det kommer til kost, er vi inde i en interessant periode. Flere medier har eksempelvis berettet, at madpyramiden er løgn - ja, det er rigtigt. Den pyramide vi alle blev præsenteret for i folkeskolen. Men hvad skal man så gøre? Hvad skal man tro på? Bare rolig - vi har lavet lidt research på emnet, og her kan du heldigvis blive meget klogere på kost, og hvad den betyder for dig.

Makronæringsstoffer: Kulhydrat, Protein, Fedt

Kroppen er en kompleks maskine, der kræver både makro- og mikronæringsstoffer. Makroerne er de store stoffer - altså dem vi skal have flest af. Her kan du se de tre makronæringsstoffer, og se et udsnit af deres vigtigste funktioner:

I årevis har vi fået at vide, at vi skal sørge for at få størstedelen af vores energi fra kulhydrater, og undgå fedt. Det er imidlertid ikke hele sandheden - langtfra hele sandheden, faktisk. 

Faktum er, at vi har brug for alle tre makronæringsstoffer, men der er stor forskel på kvaliteten af disse næringsstoffer. Fedt findes f.eks. i både avocado og majsolie - men det fedt der findes i avocado er langt sundere end det der er i majsolie. Så hvad gør man så? Jo, overordnet set kan du dele “fedt” op i 2 hovedgrupper:

• Umættede fedtsyrer - som kommer fra bl.a. Avocado, oliven, mandler mm.

• Flerumættede fedtsyrer - disse omtales ofte som “usunde”, men her er det igen vigtigt at skelne. Man kan dele flerumættede fedtsyrer op i Omega 3 og 6:

  • Omega 3: Finder du i fed fisk, en række nødder, rapsolie;

  • Omega 6: Finder du i sojaolie, solsikkeolie, majsolie mm.

Det er imidlertid de færreste af os der har tid, lyst og overskud til at gennemgå en mindre biologiundervisning når vi står i supermarkedet. Men det er værd at nævne, at der som sådan ikke er nogle af disse fedtsyrer, der er farlige - så længe der er styr på balancen. Omega 6 er en nødvendig fedtsyre, men problemet er, at mange mennesker får for meget. Man skal helst ikke have meget mere omega 6 end 4:1 kontra Omega 3.

En af de letteste måder man kan skære i sit Omega-6 indtag på, er ved at droppe fastfood og friturestegt mad, da disse er fyldt med Omega 6. Du kan med fordel også skifte solsikkeolien ud med olivenolie eller rapsolie.

Mikronæringsstoffer: Fra vitaminer til mineraler

Mange mennesker føler det kan være en jungle at finde ud af hvilke vitaminer og mineraler man har brug for. I langt de fleste tilfælde, er det vigtigt at være opmærksom på, at en varieret kost med rigeligt grønt, ofte vil fylde dit behov for dine mikronæringsstoffer.

En af de ting, der for mange menneskers tilfælde kan være relevante at se på, er vitamin D og magnesium. D-vitamin kommer udelukkende fra sollys og en række begrænsede madvarer - og særligt her i Skandinavien, kan det være svært at få sollys nok. 

Magnesium er også et vigtigt mineral, der er essentiel for hundredvis af vigtige processer i kroppen. Imidlertid er det svært at få magnesium nok, fordi stress og hårdt fysisk arbejde dræner kroppen for magnesium, og fordi der er væsentligt mindre magnesium i forarbejdede fødevarer. Derfor kan det for mange mennesker være en idé med et supplement.

Undgå forarbejdede fødevarer

Selvom vi i EU har strenge regler for hvordan fødevarer kan behandles og forarbejdes, bugner butikkerne alligevel med dem. Mange mener at forarbejdede fødevarer er en kæmpe sundhedsrisiko, og muligvis den altafgørende faktor, når det kommer til at bekæmpe overvægt. Mange har påpeget forbindelsen mellem USA, som værende verdens mest overvægtige land - og deres enorme indtag af forarbejdede fødevarer.

Det kan imidlertid være svært at undgå forarbejdede fødevarer - særligt hvis ikke madbudgettet skal sprænge fuldstændigt. Men det betyder ikke det er umuligt. Nogle af de mest forarbejdede fødevarer er - chokerende nok - de morgenmadsprodukter vi giver til vores børn. Her kan det være en god idé at skifte det ud med havregryn, yoghurt og mysli eller lignende. 

Færdigretter er typisk også meget forarbejdede, så man bør lade frysepizzaen ligge i køledisken - og det samme gør sig også gældende for dressinger. Og det er i princippet ganske indlysende, når man tænker på, at en dressing let kan holde sig et halvt år i køleskabet (hvilke andre madvarer kan lige det?).