Velkommen til det nye uvm.dk

Velkommen til det nye uvm.dk

Bedre struktur, målgruppeindgange og et lettere design har til formål at give dig en endnu bedre service på uvm.dk.

Nu skulle det gerne blive endnu lettere for dig at finde det, du søger på uvm.dk. En grundig oprydning, et lettere design og en ny struktur har til formål at sikre en endnu bedre service. For eksempel er alle oplysninger på det gymnasiale område blevet struktureret mere brugervenligt, så du får et endnu bedre overblik over studieretninger, fag, bekendtgørelser og vejledninger. Samtidig ligger alle oplysninger på administrationsområdet samme sted, så det nu er nemmere at finde for eksempel takstkataloger, revisorerklæringer og tilskudsregler. Vi har desuden flyttet indholdet fra det tidligere skolestyrelsen.dk, så det nu ligger på uvm.dk. Det gælder for eksempel information om de nationale test og folkeskolens afsluttende prøver. I det hele taget er der nemmere adgang til netop de informationer, du har brug for, uanset om du er underviser eller censor, politiker, skole- eller institutionsleder, vejleder, offentlig myndighed eller fra pressen. Forsidemenuen ”Find det du søger” er nemlig indrettet, så Ministeriet for Børn og Undervisnings mange målgrupper lettere kan finde det, de søger. Uvm.dk afspejler nu også ministeriets nye ansvarsområder med information og nyt om dagtilbudsområdet, dansk for udlændinge og nationale mindretal. Hvis du har spørgsmål til den nye hjemmeside, eller du eventuelt finder en fejl eller mangel, når du bevæger dig rundt på siden, må du meget gerne skrive til os på web@uvm.dk, så vi kan tilbyde en endnu bedre service. God fornøjelse med det nye og forbedrede uvm.dk. Kilde: UVM