Værter og værtinder til international kongres i Bella Center
I forbindelse med en større international kongres i Bella Center søger Moment Students servicemindede værter og værtinder. Din fornemmeste opgave bliver at servicere de deltagende gæster med et stort smil og håndtere praktiske opgaver i perioden d. 6.-13. september.
Arbejdsopgaverne vil variere meget, og du bliver en del af et større team, der i fællesskab skal sikre, at eventet bliver en succes. Trives du med jobbet og gør det godt, er der efterfølgende mulighed for, at du kan blive en fast del af vores korps og arbejde som vært eller værtinde ved næste event, der afholdes i Bella Center d. 6.-11. oktober.
Derudover har vi løbende mange opgaver som vært og værtinde, hvor du kan få mulighed for at arbejde.