Vælg en studieretning der matcher dine interesser
Valget af studieretning er din mulighed for at vælge hvilke fag, du gerne vil bruge din hverdag på. Dit valg af studieretning har også stor indflydelse på hvilke uddannelser, du efterfølgende kan søge optagelse på. Dit studievalg har dermed betydning for både din kommende hverdag og din fremtid.
Hvordan du vælger den rette studieretning, afhænger af dine faglige interesser samt dine uddannelsesønsker i fremtiden. Det kan være en god idé at undersøge hvilke videregående uddannelser, du allerede nu kunne overveje at søge ind på, så du sikrer dig at du har de fag, som en optagelse kræver. Du skal også tage stilling til om hvilken form for ungdomsuddannelse, der passer til dig. Her er der flere valgmuligheder såsom HF, STX, HTX, mv.
I Aalborg er et gymnasium, kaldet Nørresundby Gymnasium & HF, der både tilbyder HF og STX som studievalg. Det er ikke alle skoler der tilbyder begge, eller flere slags ungdomsuddannelser. Men det er en fordel, da det ofte bidrager til et bredere og mere mangfoldigt studiemiljø og flere samt større sociale aktiviteter.
Sammensæt din studieretning
På Nørresundby Gymnasium og HF har du, som studerende på STX mulighed for at vælge imellem 4 overordnede studieretninger; Naturvidenskabelig, Samfundsfaglig, Musisk og Sproglig. Du kan læse mere om Nørresundby Gymnasium studieretninger på STX her.
Et større gymnasium, som eksempelvis Nørresundby Gymnasium og HF, kan ofte ikke bare tilbyde en studieretning, men også en mulighed for at tilpasse studieretningen til dine behov. Det betyder at du får større indflydelse på hvilke fag, som du skal bruge 3 år af dit liv på. Og at du nemmere kan sikre at du får læst de fag, som du skal bruge for at opfylde senere optagelseskrav.
Derfor bør du overveje følgende, når du sammensætter din studieretning:
- Hvilke fag synes jeg er allermest spændende?
- Hvilke fag vil jeg gerne minimere i mit skema?
Hvis du allerede nu har en idé om hvilken videregående uddannelse, du ønsker at læse, bør du undersøge:
- Hvilke optagelseskrav har studiet i forhold til afsluttede fag?
- Hvilket gennemsnit kræver uddannelse for en optagelse?
Hvis du ikke ved, hvad du kunne tænke dig at studere efter endt gymnasium, er det en god idé at overveje:
- Hvilke fag, som jeg har en interesse i, giver de bedste forudsætninger for optagelse på en videregående uddannelse?
- Hvilke fag vil jeg gerne lære mere om, og som kan hjælpe mig med at klargøre hvad jeg vil efter gymnasiet?
Overvejer du et gymnasium i Aalborg er Nørresundby Gymnasium og HF værd at overveje. Med både STX og HF og et bredt udvalg af studieretninger, har du gode muligheder for at sammensætte en studieretning, der passer til dine behov og ønsker.