Vælg den rigtige ungdomsuddannelse
Når du vælger din ungdomsuddannelse er der mange flere muligheder end blot de gymnasiale uddannelser. Der findes over 100 forskellige uddannelser på erhvervsskolerne. Hvis du gerne vil ud og arbejde med noget praktisk i stedet for at læse i mange år, så er det en EUD uddannelse du skal tage. Det kræver noget særligt at tage en EUD uddannelse. Du skal have både hænder og hoved skruet godt sammen. Du får både teori og praktisk erfaringer, hvilket giver dig et godt grundlag for at komme i arbejde lige efter endt uddannelse. Ofte er det muligt at få et job, netop der hvor du har været i praktik. Du kan også vælge at fortsætte med at uddanne dig når du er faglært.
Der er fire hovedområder, som erhvervsuddannelserne falder ind under:
- Omsorg, sundhed og pædagogik.
- Kontor, handel og forretningsservice.
- Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
- Teknologi, byggeri og transport.
Du starter som oftest med et grundforløb og vælger derefter hvilken retning du ønsker at fortsætte i.
En erhvervsuddannelse er eftertragtet og du kan både få et godt job, videreuddanne dig eller starte op som selvstændig.
Hvis du er den type som ikke kan holde ud at sidde på skolebænken for længe ad gange, så er erhvervsuddannelserne det helt rette. Der veksles mellem skole og praktik og under din uddannelse vil du få elevløn både under praktik og i dine skoleperioder.
Du kan også starte på en EUD uddannelse selvom du er over 25. Så hedder den blot EUV.
Hvert år deltager elever fra hele Danmarks EUD uddannelser på Skills, som er mesterskaberne for de studerende, hvor de viser hvad de har lært og kæmper om hvem der er bedst.
Danmark er tit i front når det gælder internationale konkurrencer inden for blandt andet kokkeri og bageri. Derfor er der stor efterspørgsel på veluddannede indenfor gastronomifaget i hele verden og du finder ofte en kok på de større Michelin restauranter, som har rødder i Danmark.
Vil du være selvstændig er en erhvervsuddannelse en rigtig god vej at vælge, da du får en masse erfaring gennem den praktiske del af uddannelsen, samt en god velfunderet teoretisk viden, du kan bruge efterfølgende i din kommende virksomhed.