Ungdomsuddannelser med max. 28 elever pr. klasse

Ungdomsuddannelser med max. 28 elever pr. klasse

Ungdomsuddannelser med max. 28 elever pr. klasse. Dette eller 26 elever pr. klasse i gennemsnit er forslaget fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
På trods af kritikken af de mange elever pr. klasse og flere demonstrationer igennem de sidste år, så afviste undervisningsminister Bertel Haarder (V) forslaget. Specielt på Handelsgymnasierne (HHX) mærker de problemet. Handelsgymnasierne har altid fået mindre penge pr. elev end de almene gymnasier og samtidig er de fleste handelsgymnasier fra starten blevet bygget til meget færre studerende end der i dag er brug for. Derfor er specielt deres skoler overfyldte. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten mener at et loft på ungdomsuddannelserne vil sikre en højere kvalitet på uddannelserne samt et lavere frafald idet læreren vil have mere tid til hver enkel elev. Enhedslisten går endnu mere til værks og ønsker helst kun 24 elever pr. klasse, hvilket dog med det samme blev afvist. Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten tager nu debatten om de mange elever pr. klasse op i folketingssalen når Folketinget åbner igen.