Underholdning på SU – 5 tips til hvad du kan bruge fritiden på

Underholdning på SU – 5 tips til hvad du kan bruge fritiden på

Det er ingen hemmelighed, at livet på SU kan være økonomisk stramt. Huslejen æder ofte en stor del af SU’en og det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, hvis man både skal passe sin uddannelse og samtidig bruge en masse timer på et studiejob. Derfor kan du jo overveje at skrue ned for timerne på studiejobbet og i stedet benytte dig af nogle smarte ”life hacks” til at gøre livet på SU mere underholdende. Vi har samlet de bedste guldkorn her.

 

Brug internettets gratis tilbud

Også online er der mulighed for at leve som en kongelig, selv om man er på SU. Der er forskellige former for rabatter og gratis tilbud som du kan udnytte på internettet. For eksempel er der mange af de kendte streamingtjenester som tilbyder nye brugere en gratis måned, hvor man kan streame alt det man har lyst til kvit og frit. Hvis man ikke har råd til at betale skal man dog huske at afmelde sig abonnementet igen, og det er en god ide at læse de præcise vilkår når man tilmelder sig. Du kan både få gratis streaming hos Netflix, Viaplay, HBO og flere andre.

Hvis du er mere til musik, så kan du også bruge internettet til at få lyttet til dine favoritsange. Der er både Spotify, hvor man kan oprette en gratis konto. Eller man kan bruge Youtube hvor der ligger utroligt mange sange også.

Er du mere interesseret i at vinde penge og spille med om gevinster, så er der på de danske casino sider og på de forskellige betting sider også mulighed for at spile gratis. Mange af casinoerne giver bonusser, og nogle af dem kan man få helt uden at lave en indbetaling selv. Så er der altså chancer for at vinde penge helt uden at risikere at tabe sine sparsomme skillinger. På sportsbettingsiderne er der også jævnligt bonusser hvor man kan få et gratis bet på en udvalgt kamp eller lignende. Så selv om du er på SU, så kan du altså stadig spille med om kontante præmier på denne måde.

 

Tag i biffen til halv pris hver tirsdag

Er du glad for film og nyder du at komme ud og se en god film på det store lærred ind imellem? Men synes du samtidig at ca 100 kr. for en billet er lige pebret nok? Så har vi et tip til dig. Hvis du selv har mobilabonnement hos Telia eller hvis du kender en som har det, så kan man hver tirsdag få to biografbilletter til én billets pris. Man skal blot downloade Telia Tirsdag app’en til sin mobiltelefon, og så kan man hente en kode til billige billetter. Det er op til dig selv hvilken film du vil købe billetter til, for der er som udgangspunkt ingen begrænsninger hvad dette angår. Du kan derfor sagtens vælge at se de nyeste premierefilm til halv pris. Tilbuddet gælder i de fleste af Nordisk Films biografer i Danmark.

 

Brug de gratis fordele fra fagforeningen

Kan du huske dengang i introugen på studiet hvor du vist nok meldte dig ind i en fagforening fordi det var gratis for studerende? Hvis ikke du kan huske det, så tjek om du er medlem – og er du ikke dette så se at melde dig ind. Som studerende er det som regel gratis eller utroligt billigt at være medlem af en fagforening. Det er både noget der kan være godt for dig når du engang er færdig og skal ud på jobmarkedet og så kan det give dig nogle gratis muligheder mens du læser.

De fleste fagforeninger afholder gratis kurser og arrangementer for sine medlemmer. Det er altså muligt at tilmelde sig spændende arrangementer, som du kan deltage i kvit og frit. Så hvorfor ikke logge ind på din fagforenings hjemmeside og se hvad de har på programmet?

 

Bor du i en stor studieby? – Udnyt det for pokker!

En stor del af de universitetsstuderende i Danmark bor i en af landets store studiebyer, dvs. København, Aarhus, Aalborg eller Odense. Her taler vi altså om storbyer, hvor der altid er masser at lave, og hvor der også er masser af gratis attraktioner og seværdigheder som du kan udnytte uden at finde tegnebogen frem. I København kan du jo bevæge dig rundt i Indre By og nyde den flotte arkitektur. Eller du kan tage en tur til Christiania, cykle til en af byens parker eller lignende. I Aarhus finder man også adskillige fede seværdigheder, fx dyrehaven, Dokk1, eller det landbaserede RoyalCasino.

Hvis man ikke lige ved hvilke attraktioner der er, fordi man er ny i byen, så søg på byens turist-hjemmeside. Der er alle de forskellige attraktioner listet op, inkl. dem som ikke koster en bondegård.

 

Udnyt de studierabatter der er

Et godt tip, som mange glemme at udnytte er, at tjekke efter hvad der er af forskellige studierabatter tilknyttet dit studie. Du ved nok, at der nogle steder er rabatter hvis man fremviser sit studiekort, så husk at brug rabatterne. Det kan være muligt at spare penge på alt fra restaurantbesøg, frisør, attraktioner, transport, ture, og meget meget mere. Det varierer fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, hvilke rabatter studerende får. Ligesom der er nogle tilbud som gælder for alle med et gyldigt studiekort.