Udvid dine kompetencer med en diplomuddannelse
Har du allerede færdiggjort din uddannelse, og ønsker du at vide mere om fagområdet og udvikle og specialisere dine færdigheder? Så er en diplomuddannelse måske det helt rette for dig! Vi fortæller dig her hvorfor og giver dig eksempler på, hvordan en diplomuddannelse kan hjælpe dig.
En diplomuddannelse er en videregående uddannelse på niveau med en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse og kan tages på deltid. En diplomuddannelse varer typisk 3 år og henvender sig til voksne med erhvervserfaring. Du skal som minimum have en erhvervsakademi- eller en akademiuddannelse for at kunne tage en diplomuddannelse, og undervisningen foregår på dag- eller aftenhold og udbydes i nogle tilfælde også som fjernundervisning.
Specialpædagogik
Et godt eksempel på en diplomuddannelsen er Specialpædagogik. Uddannelsen giver dig en bred faglig viden på området, og du får konkrete redskaber og kompetencer til at håndtere specialpædagogiske problemstillinger. Gennem denne uddannelse får du viden om børn, unge og voksne med særlige behov, og du lærer at tilrettelægge og gennemføre specialundervisning.
Børn med specielle behov som eksempelvis ADHD og autisme har i mange tilfælde godt af at gå på specialskole. Med denne diplomuddannelse får du mulighed for at arbejde på en ADHD skole som Behandlingsskolen Farmen. Denne behandlingsskole for ADHD tilbyder eleverne et forpligtende fællesskab, hvor de oplever betydningsfuldhed og værdi.
Diplomuddannelsen henvender sig til pædagoger, undervisere, konsulenter og ledere inden for det specialpædagogiske arbejdsfelt.
Ledelse
I en lidt anden boldgade findes diplomuddannelsen i ledelse. Denne uddannelse giver dig kompetencer inden for organisatorisk strategi og strukturledelse, og du lærer at arbejde professionelt med kommunikation, relationer, medarbejderudvikling og forandring i organisationer. Uddannelsen beskæftiger sig med mange forskellige emner, som eksempelvis coaching og projektledelse, og den kan bruges i både den offentlige og private sektor.
Vær opmærksom på, at mange diplomuddannelser kræver +2 års erhvervserfaring, og der er deltagerbetaling på alle diplomuddannelser.