Tre idéer til sjove ting du kan lave, når du er træt af eksamenslæsningen
I løbet af studietiden kan man desværre ikke undgå at stifte bekendtskab med de nervepirrende eksaminer. Selvom rigtig mange unge studerende er meget passionerede omkring deres studie, kan de fleste blive enige om, at eksamensperioderne sjældent er sjove, men det er overspringshandlingerne til gengæld. Vi giver dig derfor eksempler på tre forskellige overspringshandlinger, som du kan foretage dig, når du har brug for en pause fra eksamenslæsningen.
Find nogle sjove websider, der kan give dig et smil på læben
Ofte sidder man under eksamensperioden enten med svære teorier, vanskelige formler og uoverskuelige statistikker. Du sidder højst sandsynligt alligevel foran din computer, så prøv at find nogle sjove hjemmesider, der kan give dig et smil på læben, så du kan blive motiveret til endnu et par timer med eksamenslæsning. Det kan for en kort stund være rart at læse noget, som ikke nødvendigvis har noget med din eksamen at gøre. Læs noget vrøvl her, og nyd pausen fra eksamenslæsningen.
Gå en tur med en studiekammeret
Inden du starter en ny dag med eksamenslæsning, kan det være en god idé at kombinere frisk luft med kvalitetstid sammen en studiekammerat. I kan gå en tur med en kop kaffe i hånden, og få talt om andre emner, der intet har med den forestående eksamen at gøre. Selvom man læser til eksamen, må der gerne være plads til et par hyggelige øjeblikke.
Se et afsnit af din yndlingsserie
Når du har fået læst det, som du skulle ifølge din tidsplan, så er det blevet tid til at forkæle sig selv. Tænd for et par stearinlys i din studiebolig, og sørg for at have nogle af dine yndlingssnacks klar. Nu har du muligheden for at få indhentet et afsnit af din yndlingsserie, dokumentar eller lignende, så du er klar til endnu en produktiv dag dagen efter.
Selvom det vigtigste i eksamensperioden naturligvis er at forberede sig, kan det altså også være tiltrængt med en pause i ny og næ. Vi ønsker dig held og lykke med dine fremtidige eksaminer.