Tre gode råd til den studerendes økonomi
Det at være studerende kan tage hårdt på økonomien. Man er stadig ung og man har hele verden foran sig, og det koster penge at opleve ting og have en interessant hverdag. En studerende penge går ofte på en høj husleje, en billig indboforsikring som ikke rigtig er billig og ellers bare leveudgifter. Når man er studerende rækker pengene ofte kun lige, og derfor er det vigtigt, at man har godt styr på sin økonomi. Der er mange gode råd derude, og du vil i denne artikel kunne læse om tre gode råd til dig, som er studerende, om hvordan du bedst muligt kan få en sund økonomi.
Læg et budget - det danner et godt overblik
Når det kommer til at lægge et budget, gælder det om at være helt ærlig med sig selv. Man skal have styr på alle sine faste indkomster, faste udgifter og et stort overblik over de variable omkostninger. De faste indkomster betegner alt den indkomst, som du får hver eneste måned - det gælder penge fra studiejobs, boligstøtte, samt SU’en. Dernæst er faste udgifter de penge, som du fast betaler hver måned - heriblandt husleje og forsikringer. De variable omkostninger er blandt andet cafe-besøg og biografture, alt det sjove, hvis man skal sætte det lidt spidst op.
Når man kender ens budget kan man hurtigt får et overblik over hvad man bruger penge på og hvor man kan spare - det er derfor et godt råd at følge som studerende, da det er med til at sætte ens økonomi i perspektiv.
Udnyt studierabatten
En af de ting, som studerende virkelig har kørende for sig er studierabatten. De fleste butikker og oplevelser herhjemme tilbyder studierabat og det kan være med til at nedsætte dine udgifter markant. Studierabatten skal udnyttes, da det ofte giver op imod 20% på aktiviteter, som gør studietiden til den bedste tid.
Sæt penge til side
Det kan være svært i en stram økonomi at spare penge op. Dog er det en skræmmende god ide, da man ikke kender sine ALLE udgifter ud i fremtiden. Det kan være studie computeren bryder sammen, mobilen falder fra hinanden eller noget helt tredje, som du er afhængig af i hverdagen og derfor hurtigt skal have erstattet. Der er det bedre at kunne betale selv og ikke spørge ens forældre om økonomisk hjælp - medmindre det er helt kritisk. Derfor er det en god ide at spare penge op, hvor selv lidt gør en del.