Torsdagsfesten Rök tilbage på Gaz station i Århus

Torsdagsfesten Rök tilbage på Gaz station i Århus

Mange Århusianere har ventet længe på denne nyhed, nemlig at Torsdagsfesten Rök er tilbage i Århus med første festdag på torsdag den 15. september.
Hver torsdag i de næste måneder kan du således fra kl. 23 komme og opleve live bands samt andre feststemte århusianere der tyvstarter weekenden på ordentlig vis. Så når du på torsdag er ved at være træt af valg, og aftenen går på hæld er Gaz stationen et godt bud til enten at fejre resultatet eller drikke en trøsteøl sammen med andre unge, der bare er klar til at feste. Denne aften kan du således opleve bands som Delicious, Adapters, Tai og Denz. Dørene er åbne for folk på gæstelisten imellem kl. 23-24 - hvor entreen koster 30 kroner. Imellem 24-05 er dørene åbne for alle, og her koster entreen 60 kroner. Aldersgrænsen er 18 år.