Tips til, hvad du kan foretage dig i påsken i København
Smukke København viser sig i disse dage fra sin flotteste side. Påskeferien er over os, og det er vigtigt, at vi nyder den i fulde drag. Selvom du ikke har lagt de store planer for påskeferien ved at tage på en rejse til udlandet, så fortvivl ej. Der er heldigvis en masse ting, du kan foretage dig herhjemme. Vi har derfor samlet et par tips til dig, der gerne vil begive sig ud på en endagstur med vennerne til solrige København.
Tag i Tivoli
Hvis I vælger at tage på en endagstur til vores dejlige hovedstad, så er Tivoli helt klart et must-see. Du behøver ikke nødvendigvis at kaste dig ud i de vilde forlystelser, men kan sagtens nøjes med at gå lang tur rundt i det smukke påskeunivers, som Tivoli har kreeret. Det er nemlig en hel oplevelse i sig selv. Hele Tivoli er disse dage spækket med både påskeæg og et væld af farverige tulipanløg. Desuden er der en række aktiviteter på programmet, og du kan bestemt finde en aktivitet, der falder i din smag.
Nyd Nyhavn i det smukke påskevejr
Når man tager til København, er det også ofte for at mærke stemningen i storbyen, og hvilket sted er bedre at fornemme byen end Nyhavn? Det er et skønt sted at tilbringe noget tid – særligt når vejret viser sig fra sin bedste side. Hvis I har brug for at køle af med en lækker is, eller er på udkig efter frokost med en god udsigt, så kan I bestemt finde det på Nyhavn!
Lad dit indre barn se dagens lys, og tag en tur på Experimentarium!
Har I brug for at besøge et uformelt sted, hvor stemningen altid er god? Så kan I overveje at tage en tur på Experimentarium i København. Ofte forbindes stedet måske med børnefamilier, men det kan bestemt også være et interessant sted for unge studerende, der synes, at eksperimenter og videnskab er en smule fascinerede. Stedet byder nemlig i påskeferien på en række spændende aktiviteter og forsøg, som du kan blive en del af!