Tag på arbejdsferie med Refuga med andre unge iværksættere

Tag på arbejdsferie med Refuga med andre unge iværksættere

Interessen for iværksætteri i Danmark er større end nogensinde før, og det gælder ikke mindst for unge mennesker. Der er flere og flere unge mennesker, som tager springet og prøver lykken som selvstændig erhvervsdrivende. Det er dog ikke ensbetydende med, at der nødvendigvis er nogle i din omgangskreds, som har de samme interesser som dig. Det er ingen hemmelighed, at det fortsat er mere almindeligt at sidde bag kassen i Netto end at drive virksomhed, hvis man er ung. Er du ung, hårdtarbejdende og ambitiøs, så kan du med fordel mødes med andre ambitiøse unge fra hele landet.

Sparring, oplevelser og nye bekendtskaber

Refuga er et dansk rejsekoncept, hvor det er muligt at besøge en række fantastiske destinationer rundt omkring i verden. Konceptet har eksisteret siden 2012, hvor det oprindeligt kun var henvendt til danske iværksættere. I dag er konceptet blevet udvidet, så det nu også er muligt for udenlandske iværksættere at deltage på disse ture.

Refuga og deres iværksætterture handler om langt mere end blot almindelig hårdt arbejde. Selvom der bliver knoklet løs de 7-10 dage man er der, så er der også sat tid af til en lang række andre aktiviteter. På disse ture deltager der både mandlige- og kvindelige iværksættere, som aldersmæssigt kan svinge fra 17 til 50 år. Hovedparten er dog i den lave aldersgruppe, hvilket giver dig mulighed for at mødes med ligesindede iværksættere.

På turene bliver der lagt stor vægt på sparring, oplæg og gode tips på kryds og tværs. Deltagerne vil få en masse inspiration og guldkorn til, hvordan det vil muligt at optimere og forbedre sin virksomhed. Som deltager på en iværksættertur i udlandet, kan man skabe både venskabelige- og professionelle relationer, som man kan få stor glæde af fremover.

Tag på iværksættertur til din foretrukne destination

Den første iværksættertur foregik i Barcelona i Spanien i 2012. Der er dog sket meget siden, da Refuga har udvidet med 7 nye destinationer. Det omfatter bl.a. Thailand, Marokko, Italien og Kenya, som er nogle af de skønne lande, man kan besøge med Refuga. Til hver destination bliver der lejet et stort hus, hvor man betaler for 7-10 dages ophold med alt inkluderet. Det eneste man skal sørge for er, at man selv skal booke flybilletter til den ønskede destination.

På iværksætterturene bliver der også sat tid af til, at man komme ud og opleve kulturen og naturen i det pågældende område. Aktiviteter såsom snorkling og kajak er nogle af de aktiviteter, der typisk vil stå på programmet. Ydermere byder flere af destinationerne på swimmingpool, hvor man kan koble af med en dukkert. Der er ansat en kok på hver destination, som står for at lave god mad af lokale råvarer. Du slipper altså for de huslige pligter, så du udelukkende kan koncentrere dig om at arbejde, netværke og deltage i spændende aktiviteter.

Alle har i princippet mulighed for at deltage på disse iværksætterture. Som ung iværksætter kan du møde ligesindede unge iværksættere, ligesom du kan møde ældre og mere erfarne iværksættere inden for mange forskellige brancher.