Sys Bjerre på Train

Sys Bjerre på Train

Så kommer Sys Bjerre endelig til Århus, hvor hun fredag den 20. marts kl. 21.30 vil hun optræde på Train og blive bakket op af Philip Halloun.
Sidste gang Train var så heldige at have besøg af Sys Bjerre, var tilbage i april 2008. Alle kender med sikkerhed Sys Bjerre. Hele Danmark vågnede op, da hendes single ’Malene’ dukkede op i 2008. Sys Bjerre er uden tvivl et friskt pust på den danske musikscene, og giver udtryk for, at hun kan det hele selv. Musikken og teksten på hendes debut album ”Gør Det Selv” har da også bevist at hun har mere end bare en enkelt hitter gemt i ærmet, og hendes opfølger til ’Malene’, nemlig ’kegle’ bliver spillet overalt i landet, og ”Gør Det Selv” er et af de mest downloadede albums i Danmark på nuværende tidspunkt. Hendes musik afslører et finurligt syn på verden, med nogle nye vinkler på hverdagen. Billetterne vil koste 110 DKK.