Studiejobs – Hvorfor og hvordan?
Mange studerende, nye som gamle, står i overvejelsen om de burde søge studierelevant arbejde. Du har nok som minimum overvejet det, pga. de økonomiske fordele ved at have en ekstra indkomst ved siden af din SU.
Hvor studierelevant skal jobbet være, for at det hjælper til at kvalificere dig bedst muligt til din fremtidige karriere?
Hvordan skal du bære dig af, for at lande det helt rigtige studiejob til dig?
Her følger en liste af råd og overvejelser, du som studerende bør gøre dig, når du skal overveje, hvad du bør gøre, hvis du overvejer at søge studierelevant arbejde.
Hvorfor tage et studiejob i første omgang?
Udover de økonomiske fordele er der flere grunde til at overveje at finde et fagrelevant studie job.
Eksempelvis anbefaler 85 % af dimittenderne her, at det bedste råd til nuværende studerende at få et ”relevant studiejob”, for at forberede dig som studerende, bedst muligt til din tid på arbejdsmarkedet efter endt studie.
Samtidig har næsten 20 % af færdiguddannede fra danske universiteter fået deres nye job gennem deres studiestilling.
Derudover er det fagrelevant arbejde, som arbejdsgivere og virksomheder prioriterer højest hos nyuddannede. Det bliver rent faktisk prioriteret højere end ting som specialeområde, frivilligt arbejde og karakterer.
Og de økonomiske fordele giver vel sig selv. Så her følger nogle gode råd og overvejelser, til din studiejobsøgning.
Få styr på dine kompetencer og interesser
Find ud af, hvad du er god til, hvilke faglige og personlige kompetencer du har og, hvilke kompetencer du mangler for at passe ind i en stilling.
Inden dette burde du selvfølgelig overveje, hvad det er du gerne vil arbejde med efter endt studie og hvad du gerne vil være kendt for.
Lav en plan
Lav en plan inden du søger. En plan kan indeholde ting som:
- Virksomheder og brancher du er interesseret i at arbejde (inden)for
- Dine kernekompetencer, og hvordan du kan bringe dem i spil hos virksomheden
- Hvad konkret gør et job fagrelevant for netop din uddannelse
Når du har fået styr på disse ting, kan du hurtigt og effektivt søge diverse job-sider igennem med et stort fokus. Samtidig vil du med denne viden, have nemmere ved at skrive både motiverede og umotiverede ansøgninger, da du ved, hvor du kan bidrage til virksomheden du søger hos. Det er noget alle rekruttører sætter pris på.
Øv dig i at skrive CV og ansøgninger
Rigtig mange studerende har ikke haft meget tid til at tænke over genren som en sådan ansøgning og CV skal skrives i. Her kan du få hjælp af din a-kasse og dit universitet udbyder helt sikkert også kurser, hvor du kan få hjælp til dette.
Husk, øvelse gør mester!
Bliv klar til samtalen
Når du har fundet stedet du gerne vil arbejde, og er sluppet igennem nåleøjet og er kaldt til samtale er det top-lækkert.
Her følger tre simple råd du kan følge, for at være top-tunet til din næste jobsamtale.
- Bak dit CV og ansøgning op med eksempler. Hvis du f.eks. skriver at du er meget proaktiv, skal du finde eksempler fra dit liv, hvor du konkret har udvist proaktivitet.
- Research virksomheden. Find ud af alt du kan om virksomheden og branchen du søger ind i. Med denne viden kan du nemmere engagere dig i small-talk til samtalen. Samtidig får du måske gode og spændende spørgsmål du kan stille. Det udviser stor proaktivitet!
- Hav styr på jobsamtale-pakken. Medbring altid stillingsopslag, CV, din ansøgning og en notesblok! Det virker utjekket at skulle låne sin egen ansøgning af sin kommende chef…
Se ordentlig ud: et lille tip, som mange studerende overser, er at virksomheder ofte har en dress-code som skal følges. Evt. ring på forhånd og spørg ind til dette, hvis det ikke giver sig selv.
For mænd kan en skjorte, pæne bukser og et par nypudsede sko tit vinderformlen.
For kvinder kan det være lidt sværere at lure, men med en klassisk Neo Noir stil, kan du føle dig ret sikker på du ikke er under-dressed om ikke andet.
Hos Helm, kan du også få alverdens tasker til professionelt og arbejdsmæssigt brug. Så slipper du for at slæbe rundt på din store skolerygsæk hele tiden.
Den anden vej rundt – tag en MBA
Hvis du er i den situation at du står med et arbejde i en branche du elsker, men gerne vil have muligheden for at avancere i virksomheden du er i, men mangler uddannelsen kan du gå den anden vej rundt.
Med en Master of Business Administration hos DTU, kan du, mens du passer dit fuldtidsarbejde, tage efteruddannelser i lederskab og innovation. På den måde kan uddanne mens du arbejder. Så skal du heller ikke kæmpe med ansøgninger og jobsamtaler.