Stresshåndtering i Studenterhuset Århus

Stresshåndtering i Studenterhuset Århus

Hvis du også har oplevet at du føler dig stresset og presset i forbindelse med dit studie, er arrangementet, Stresshåndtering, den 27. april kl. 19.15 i Studenterhuset Århus, helt sikkert noget for dig.
Stress er kroppens svar på længerevarende overbelastning, og det forekommer hos alle grupper; både folk på arbejdsmarkedet, hos jobsøgende, og blandt studerende. Flere og flere studerende oplever til tider at blive udmattet både fysisk og psykisk. – Nogle kan ligefrem blive så pressede, at de bliver syge og ikke er i stand til at følge studiet. Men grunden til at stress kan være så svær at håndtere, er at det er meget forskelligt hvordan vi mærker den og i hvilken grad det påvirker os. Men der er dog nogle parametre, som alle kan have glæde af at kigge på og forbedre. På denne dag får du redskaberne til at lære stress at kende og til hvorledes du kan forebygge, opdage og afhjælpe stressreaktioner. Arrangementet afholdes ved konsulent Ole Grønne i samarbejde med Studenterhus Århus, Studenterrådet, Science Joblink og Aarhus Faculty of Arts. Det er gratis at deltage i arrangementet.