Stand-up i Odense

Stand-up i Odense

Lørdag den 8. november byder Studenterhuset på stand-up i den helt store stil på Badstuen.
Det hele starter med de tre vindere af Danish Open i Stand-up. De dygtige komikere Ruben Søltoft, Nikolaj Stokholm og Mikkel Rask er navnene på de tre stand-up komikere. Efter at morskaben med de tre nye navne er overstået kan du se frem imod et af de mere etablerede navne i branchen. Thomas Hartmann kigger nemlig også forbi - sjovere end nogensinde før med sit aktuelle show Extrospekt. Thomas Hartmann er specielt kendt for sine skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer, der giver anledning til grin, men også eftertanke. Hans evne til at skrive skarpe og intelligente jokes, har været med til at gøre ham til en eftertragtet skribent på diverse tv-produktioner. Siden debuten tilbage i 1996 har Thomas Hartmann været en af de mest brugte komikere inden for radio-/tv-branchen – især når det drejer sig om at ”coache” andre komikere og skrive manuskripter til diverse projekter. Thomas Hartmann har bl.a. været manuskriptforfatter på ”Langt fra Las Vegas” og DR 2s julekalender ”Jul på Vesterbro”, og han har leveret tekst til “Dolph & Wulff”, “Er du rigtig klog” samt “Stand-up.dk”. Efter en aften med grin og latter spillet NSiO op til studenterfest. Det hele foregår på Badstuen den 8. Oktober 2008. Pris: 100,- / 50,- for studerende Tid: 20:00 (dørene åbnes 19:30)