Spil dansk dagen i Studenterhuset i København

Spil dansk dagen i Studenterhuset i København

I anledningen af den årlige Spil Dansk-dag, der afholdes af KODA, afholder Studenterhuset i København for sjette gang, sammen med bookinggruppen Take the Money and Run, en aften med danske bands, hvor også musikken i år vil være dansksproget.
Der er tale om navnene Carlas, Entakt som en duo og solisten Mads Wæhrens, der fortolker digteren Nordbrandts tekster. Det ser ud til at blive en fremragende opsætning, hvor man vil komme ud i kanterne af det danske sprog, når det bliver fremført som egentlige sangtekster. Et nyere tiltag vil i år være, at Studenterhuset og Take the Money and Run vil indgå i et samarbejde med de hjemløses blad Hus Forbi. Det vil helt konkret betyde, at hele overskuddet fra entréen denne aften vil gå ubeskåret til Hus Forbi og deres tøjindkøb til de hjemløse avissælgere i København. Det skal ses som, at Studenterhuset og TTMAR vil slå et slag for et inkluderende fællesskab på en dag som Spil Dansk-dagen, der jo på fin facon formulerer et fællesskab i Danmark. Studenterhuset lægger rum til mange forskellige studerende, men fælles for de fleste er, at vi alle går en relativt velstillet fremtid i møde. Derfor er det altså godt, at Studenterhuset som samlingspunkt for mange kan tage ansvar for mindre heldigt stillede i dette samfund på en dag i musikkens tegn - i det danske musiklivs tegn. En sidehistorie kunne da også være, at en af de mere finurlige grunde til idéen om at støtte de hjemløse er, at en af Studenterhusets stamkunder, Max, selv er hjemløs og også selv havde sin gang i musikmiljøet engang, hvor han bl.a. var roadie for alle tiders danske band Gasolin'. Folk i TTMAR og i Studenterhuset ser derfor frem til en fantastisk aften, hvor musikken vil spille en hovedrolle på scenen og en mindre men ikke desto mindre vigtig rolle i det socialt engagerede liv i København. ENTAKT: Frostklar melankoli tilsat små skævheder i duo-opsætning. MADS WÆHRENS: I forlængelse af Lars H.U.G. og Nikolaj Nørlund udsendte Mads Wæhrens tidligere på året sin solodebut med smukke og klare fortolkninger af Henrik Nordbrandts digte i singer/songwriter-arrangementer. CARLAS: Inspireret af tingenes tilstand, Beatles og den gode historie går Carlas på scenen med en tilbagelænethed, der rækker ud over scenekanten. KÅ: Med en teatralsk indlevelse og kantet dansk lyrik fremstår Kå stadigvæk som en af Danmarks mest uafrystelige liveoplevelser. Entré 20 kr. - entréen går ubeskåret til hjemløse i København. Kilde: studenterhuset.com