Søger du lejebolig? Dørtrinnet.dk er Danmarks nye gratis boligportal
Hos Danmarks nye gratis boligportal, Dørtrinnet.dk, kan du udleje og leje lejeboliger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Tusindvis af studerende søger hvert år forgæves efter en lejlighed, et værelse eller bare fremleje af et værelse, så de slipper for at sove på venners sofaer, sove i telt eller pendle mange kilometer hver dag. Men nemt og billigt er det ikke. For overhovedet at have en chance for at komme i nærheden af en lejlighed, skal lejere betale en masse penge for at være tilstede dér, hvor boligerne er.
Det vil den nye boligportal, Dørtrinnet.dk, lave om på. ”Vi synes ikke det skal koste noget at søge bolig – det er svært at finde en bolig, det kan vi ikke lave om på, men vi synes ikke, at det er rimeligt, at de studerende hver måned skal betale penge for at kontakte udlejerne. Og det håber vi også, at de mange udlejere er med på – I bund og grund ønsker vi, at både lejere og udlejere kan være glade.” udtaler Michael Teglgaard Nielsen, CEO i Dørtrinnet.dk.
Lejebolig-branchen er en branche, der er omgærdet af mystik og snyd – og det er lejerne trætte af. Danmarks nye boligportal er udviklet af unge iværksættere med et professionelt kendskab til branchen. ”Vi har alle for nylig prøvet at lede efter en lejebolig og har med afsæt i boligjagten og de oplevelser, vi har haft på de forskellige boligsites, besluttet at udvikle et nyt, der netop sætter fokus på en gratis, sikker og enkel oplevelse i søgningen og udlejning af boliger.”
Lej eller udlej din bolig i København, Aarhus, Odense og Aalborg på www.dørtrinnet.dk - din gratis boligportal.