Søg tilskud til efteruddannelse online

Søg tilskud til efteruddannelse online

Mere end 100.000 danske virksomheder modtager i disse dage et brev fra Undervisningsministeriet. Det sker for at oplyse om, at det fra den 1. november 2011 er obligatorisk at søge VEU-godtgørelse via Efteruddannelse.dk.
Danske virksomheder skal fra den 1. november 2011 gå via Efteruddannelse.dk for at søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud til medarbejdernes AMU-kurser. For at virksomhederne kan blive klar i tide, har Undervisningsministeriet udsendt et brev til mere end 100.000 af virksomhederne. Fra og med den 1. november 2011 er det således kun digitale ansøgninger, der udløser godtgørelsen på op til 613 kroner per medarbejder per dag. Ministeriet oplyser desuden om skæringsdatoen og mulighederne for at bruge Efteruddannelse.dk gennem blandt andet flyers, plakater og konferencer. Således intensiveres indsatsen nu oven på de oplysninger, der allerede blev meldt ud i foråret og frem til sommerferien.

Konference om Efteruddannelse.dk

Et af de kommende initiativer er en konference om Efteruddannelse.dk, der finder sted på Hotel Scandic i Kolding den 19. september 2011. De inviterede er chefansvarlige for AMU-uddannelserne og administrativt ansvarlige for implementeringen af VEU-portalen på erhvervsskoler, SOSU-skoler og AMU-centre, som inviteres til en konference om VEU-portalen. Læs mere her og tilmeld dig. Kilde: UVM