Danmarks største Skt. Hans bål bliver sat i brand på Engen ved Skovsøen i Odense.

Programmet for Skt. Hans aftenen starter allerede kl. 14.00, hvor pladsen åbner. Der er Tivoli med karrusel og tombola, m.m. og det er muligt at lave snobrød ved den lille bålplads. Kulturmaskinen underholder på pladsen, hvor der også er masser af friluftsaktiviteter og børnekoncerter. Fra kl. 17.00 - 22.00 er der jazzmusik fra scenen efterfulgt af Onkel Ond Band, Anders Mogensen og til sidst på aftenen 99 Blows.

Kl. 20.50, lige inden bålet tændes holder by- og kulturrådmand Jane Jegind en båltale. Midsommervisen synges og bålet tændes.

Du kan hygge hele aftenen sammen med tusindvis af odenseanere på Engen. Lad vær med at lave aftensmad og spis dig mæt i æggekage og snobrød.

Engen ved Skovsøen er et af de eneste steder i Odense der er egnet til at huse så mange mennesker på en gang og et kæmpe bål. I Odense er de i hvert fald sikre på at holde det onde væk den aften og få sendt heksen godt afsted til Bloksbjerg.

Skt. Hans bålet er en af de stærkeste traditioner vi har i Danmark. Som vi synger i den kendte midsommervise: ”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde” hvilket henleder til de mange hekseafbrændinger der var siden middelalderen, hvor man angav folk man ikke brød sig om, som værende hekse. Så kunne man på den måde slippe af med dem. I starten af 1800-tallet, da man holdt op med at brænde de ”rigtige” hekse, fandt man i stedet på en symbolsk måde at sende det onde afsted på. Dermed slog man flere fluer med et smæk, da man samtidig med inddrog den tyske og svenske tradition for Valborgnatten, hvor man tændte bål for at holde det onde væk. Denne tradition lå dog natten før den 1. maj, men blev slået sammen med Skt. Hans’ fødselsdag, som var præcis et halvt år før Jesus blev født. Det passede så også nogenlunde med midsommer, som ligger d. 21. juni som vikingerne i sin tid fejrede.

Ligesom julen er blevet en kristen tradition er Skt. Hans også blevet en kulturkristen tradition, som fejres af næsten alle danskere uanset tro. Den fejres mest for hyggens skyld, og derfor ved de færreste nok hvorfor den fejres. Der lægges ikke så meget værdi i vores nationalreligion mere, som man gjorde tidligere. Oplysningstiden har gjort religionerne er blevet skubbet i baggrunden, som en personlig ting folk har, hvis de føler behov for det. Men da vi elsker traditioner og det er med til at skabe sammenhold i et land, så bevares mange af de religiøse festligheder, som ofte tidligere var hedenske festligheder. Man kan på sin vis sige at traditionerne består uanset om bevæggrundene forgår.

Vi er kommet langt fra at brænde mennesker på bålet til hvor vi er i dag.