Simon Finn i Studenterhuset København

Simon Finn i Studenterhuset København

Torsdag den 25. november kan du opleve den britiske sanger Simon Finn, når han lægger vejen forbi Studenterhuset i København.
Simom Finn, der af Politiken er blevet kaldt for ”Englands svar på Leonard Cohen” har i mange år levet uden for den musikalske scene. I 1970 udsendte han sit debut album ”Pass the Distance” der allerede dengang blev anerkendt som klassiker. Efter udgivelsen gik han dog i hi, men blev i 2004 hentet frem igen og har siden udgivet flere roste albums. Han er uden tvivl blandt singer/songwriter-genrens mest kraftfulde sangere og guitarister. Sangeren, hvis tekster er præget af en blanding af trøstesløshed, desperation og bitter humor, er desuden kendt for at levere en udsædvanlig intens koncertoplevelse. Ikke mindst kan man denne aften opleve de to danske bands Kloster og ”Of The Wand & The Moon” der laver enkle smukke melodier, der indvier publikum i en helt ny verden. Det koster 85 kr. at komme ind denne aften.