Saxo.com: Studiebøger til enhver studerende

Saxo.com: Studiebøger til enhver studerende

Eksamensperioden er så småt ved at være ovre, og inden længe er det tid til at tage hul på et nyt semester. For de fleste studerende betyder det en ny pensumliste, så bøgerne i tasken skal skiftes ud med nogle nye. At skaffe studiebøger kan hurtigt blive en dyr og besværlig fornøjelse, men det behøver det ikke at være. Her kan du læse mere om, hvorfor du skal købe næste kuld studiebøger hos Saxo.

Et tværfagligt udvalg

Saxo er Danmarks største online boghandel og byder på over en million titler. Derfor kan du finde et bredt udvalg af faglitteratur til både samfundsfaglige, naturvidenskabelige, tekniske, sundhedsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Udvalget er opdateret, og du er derfor næsten garanteret at kunne finde dine kommende studiebøger på siden, uanset hvad du læser.

Fysisk og digital udgave

Nogle kan bedst lide at læse i en rigtig bog, fordi de hurtigt bliver tunge i hovedet af at sidde foran en skærm og heller ikke vil være afhængige af den. Andre foretrækker derimod at have bøgerne liggende på computeren, så man hele tiden har dem ved hånden uden at skulle slæbe rundt på en masse tunge bind. Hver studerende sin smag, og uanset hvad du foretrækker, kan du typisk finde begge dele på hjemmesiden. De fleste bøger kan nemlig købes både som e-bog og i en fysisk udgave.

Køb hele pensum med ét klik

Når du besøger hjemmesiden, kan du som det første med fordel søge efter den samlede pensumliste for dit forløb. I portalen er komplette pensumlister for de fleste uddannelsesinstitutioner samlet, og du kan derfor bestille alle dine bøger i én samlet pakke. Hvis din pensumliste ikke er at finde i samlingen, kan du i stedet søge efter bøgerne enkeltvist. Det er selvfølgelig ikke helt lige så hurtigt, men resultatet er det samme: du kan bestille dine bøger samlet fra ét sted, og du behøver derfor ikke at skulle bestille dem fra flere forskellige sider.

Andre gode fordele

Saxo.com leverer bøgerne hurtigt, og du skal sjældent vente mere end tre hverdage på dem. Hvis du køber e-bøger eller lydbøger får du adgang til dem allerede med det samme. Derudover kan du ofte finde gode tilbud på dine bøger og spare fragten, hvis du køber for mere end 300 kroner. Med andre ord: tjek altid prisen på Saxo, for ofte er det billigere at handle der end i studenterboghandlen, som ellers tilbyder rabatter til studerende.