Sådan skaber du mere liv til børneværelset
Har du børn og kan du godt lide at tingene skal være lidt kreative eller fantasifulde? Det kan være ganske dejligt at kunne lukke døren ind til børneværelset og vide at de nyder at være derinde fordi omgivelserne er behagelige at være i. Måske er det ikke lige mere liv i børneværelset der er behov for, da der sikkert er liv nok derinde i forvejen. Men det er liv på en helt anden måde end den larmende, rodende slags.
Der skal faktisk ikke så meget til for at gøre et børneværelse spændende. Kedelige hvide vægge giver en følelse af kliniske omgivelser for et barn, som ønsker noget med farver og spræl i. Du kan sætte børnetapet op som passer lige ind til det univers dit barn leger i. Det kan for eksempel være hvis de godt kan lide prinsesser, dyr eller tegneserier, så kan man få tapet med disse motiver.
Noget andet man også kan få, hvis man ikke gider tapetsere hele værelset om, er en wallsticker. Det er en slags kæmpe plakatklistermærke, som for eksempel kunne være en Star Wars figur eller en fodboldspiller eller et popidol. Det gode ved den slags wallstickers er at de ikke sidder løst eller falder ned, ligesom plakater gør. Det er en rigtig god kvalitets tapet der bliver brugt til formålet.
Ønsker du en større væg dækket af noget mere spændende, hvis den er helt tom, så kan du prøve med fotostat eller fototapet. Det er helt vildt hvad man kan få af den slags. Udsigt til New York eller et rum fyldt med Avengers. Det er mere eller mindre store kunstværker, som ikke koster alverden du kan bruge til at skabe det liv på værelset, som gør det mere spændende at være der.