Sådan laver du dit eget (online) studiejob

Sådan laver du dit eget (online) studiejob

Der er 2 gode grunde til at få et studiejob. Den ene er, at du får flere penge imellem hænderne her og nu, og at du herved måske kan få en lidt sjovere studietid.

Den anden grund er vigtigere:
Det fortæller meget om dig som person til en kommende arbejdsgiver, at du er villig til at arbejde. Det sender et godt signal. Som arbejdsgiver er du interesseret i den sikre løsning. Den løsning, der er vant til at møde til tiden og arbejde. Derfor er du også tilbøjelig til at vælge en person, der er vant til at arbejde.

Udfordringen er bare, at der ikke altid lige er et studiejob at få.

Men så kan du lave dit eget i stedet. Vi ser på 3 muligheder her:

Webshop

Hvis du kan vente et par måneder med faktisk at trække løn ud, så er en webshop en god mulighed.

Flere studerende har før haft held til at lave webshops – se bl.a. følgende artikel i Iværksætteren om to studerende brødre, der i deres ure-webshop har omsat for flere millioner kroner i studietiden.

Du behøver ikke at investere mange penge i et lager. Ofte er det muligt at starte med dropshipping i stedet for. Her har du webshoppen, men en anden virksomhed har bundet penge i lager og står for at sende varer ud. Det er især brugbart, hvis du handler med store og upraktiske ting. For Stigefabrikken i Roskilde sendes mange varer direkte fra producenten, fordi at det ikke kan svare sig at have store stilladser på lager.

Tekstforfatter

Kan du sætte kommaer og har du lyst til at arbejde med tastaturet?

Så kan du blive tekstforfatter for webshops.

For webshops gælder det, at de i forbindelse med arbejdet i online markedsføring skal skrive unikke tekster til alle deres produkter. En stor webshop kan have mange tusinde produkter. Der ligger derfor et stort arbejde gemt her. Du kan som tekstforfatter til 120 kroner i timen få meget arbejde, hvis du har fantasi til at skrive produkttekster om det ene og det andet.

Du kan også undertiden komme til at skrive kategoritekster, der er lidt mere spændende at arbejde med – mange produkter ligner nemlig hinanden. Det tærer lidt på fantasien hele tiden at finde på nyt at skrive.

Som ekstra bonus er det et job, hvor du hos mange virksomheder bare har mulighed for at skrive og tilbyde din ydelse. Der er altid mangel på dygtige tekstforfattere. Jeg ved, at eksempelvis webshoppen ToyToy lige nu søger og du kan skrive til deres info@-mail.

Grafiker / Udvikler

Takket være portaler som Team Treehouse og Udemy har du i dag mulighed for at lære nye ting hurtigt. Der findes især mange kurser inden for de to net-discipliner udvikling (programmering) og design (webdesign).

Hvis du gerne vil have et fleksibelt studiejob, hvor du har mulighed for at tjene en god timeløn, er både grafik og udvikling gode steder at kigge imod.

I takt med at flere virksomheder og mere forretning rykker online, vil der kun opstå større behov for denne type af ydelser. Det tager ikke mange år at blive dygtig udvikler. Faktisk kan du blive skarp på HTML og CSS – de såkaldte markup-sprog – i løbet af få måneder.

Den lidt højere indgangsbarriere, fordi at du skal bruge et par måneder på at lære, før du kan sælge, betyder kun at du har færre konkurrenter. Det er en god ting, for det er med til at drive din timepris som konsulent i vejret.

Start på teamtreehouse.com eller anden portal i dag.