Sådan laver du den perfekte studenterfest
Studenterfesten er oftest en dag, der er blevet set frem til i flere år, og derfor kan planlægningen også udgøre en stor del af fornøjelsen. Når du som student - og som forældre til en student - ønsker at skabe den helt rigtige fest for at markere dagen, er der mange forskellige forhold at tage hensyn til: skal festen foregå indendørs eller udendørs? Hvilken slags mad skal der serveres? Findes der kun ét tema til en studenterfest?
I denne artikel finder du nogle gode råd og muligheder, der kan være med til at skabe rammerne om en uforglemmelig dag.
Havefesten: Den sikre løsning – i solskin
Mange studenterfester foregår udendørs, fordi hele begivenhedens natur ligger i det uformelle og festlige. En udendørsfest giver oftest også langt flere muligheder end begrænsninger, hvis alternativet er at have gæsterne inde i stuen. Selv om det omskiftelige danske sommervejr er svært at forudse ret langt ud i fremtiden, og det derfor ofte kan være svært at vurdere, om festteltet skal sættes op i haven, så er det stadig den mest populære løsning. Når studenterfesten afholdes i haven, er det helt oplagt at tænde op i grillen, fordi du på denne måde sagtens kan tage del i festlighederne, selv om der samtidig skal tilberedes mad til alle gæsterne. Ønsker du at tænde op i grillen, er det værd at overveje en gasgrill, så du nemt og bekvemt kan sætte gang i madlavningen, uden at skulle holde øje med flere forskellige grillstartere. Benytter du eksempelvis en weber gasgrill, behøver du ikke at tænke på forvarmning af kul eller andre tidskrævende opgaver, når gæsterne er ankommet, og musikken spiller.
Ud af de mange uforudsete hændelser, der kan opstå ved en udendørsfest, er det altid vejret, der udgør den største bekymring. Men uanset om der er højt solskin, eller regnen vælter ned, kan du sagtens sikre dig en god fest, hvis du tager de rette forbehold. Få derfor styr på overdækningen, hvis det skulle regne eller blæse mere end forventet, og hav eventuelt en ekstra havepavillon til at skærme grillen af for regn – den er billig at anskaffe og altid god at have i baghånden.
En anderledes studenterfest
Behøver hele festen at have studenten som omdrejningspunkt? Nej, ikke nødvendigvis.
Nogle studenter ønsker i højere grad at flytte fokus fra sig selv, og i højere grad inddrage gæsterne i festlighederne. Der findes mange forskellige måder at afholde en alternativ studenterfest på, og det er selvfølgelig helt op til den enkelte at vurdere, hvad der passer bedst til en selv. Et eksempel på at flytte det store fokus fra studenten kan være ved at lave en temafest, hvor gæsterne klæder sig ud, så festen bliver en endnu mere uformel begivenhed. Temafesten er en sjov og anderledes måde at fejre sin dimission på, hvor der er plads til både spraglede 80’er kjoler, 20’er-inspirerede gangster kostumer eller andre sjove og flotte udklædninger. Uanset hvordan du planlægger at fejre studenterhuen, så husk, at der findes en verden af muligheder for at skabe en bemærkelsesrig fest under dine betingelser.